HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni \ 85 tes, allerede af den grund, at dette var det eneste lav, som drev slig handel, hvorved pengene konserveredes i riget, da det udvekslede indenlandske produkter imod udenlandsk vare, mens den slagne mønt blev i landet. Det havde aldrig været tilladt de islandske interessenter at sælge deres vare i smaa partier, medmindre de var hørkræmmere. Forordnin­ gen af 1681 gav ikke de islandske købmænd nogen ret til udsalg fra aabne boder, hvortil de heller ikke var berettiget efter hørkræmmernes lavsartikler, som var saaledes at for- staa, at det ikke skulde være grossererne eller de islandske købmænd forment at sælge deres vare i saadanne store par­ tier, som forordningen af 16. april 1681 tillod. Det kunde ikke spille nogen videre rolle for Islandsk kompagni, om det solgte sin vare til hørkræmmerne eller direkte til publi­ kum, thi pengene kom under alle omstændigheder i kom­ pagniets kasse, men paa den anden side skulde hørkræm­ merne have deres bedste fordel ved den islandske vare, thi den var »en courant kram, og som alle uomgængelig maa købe af.« De islandske interessenter var, mente hørkræm­ merlavet, beneficeret med en saadan herlig og profitabel kgl. oktroj, hvis lige udi Danmark ej havde været, og de havde derfor ingen billig aarsag at ville tilvende sig den liden han­ del og husnæring, hørkrænnnerlavet maatte have til livets ophold for dem og deres familier. Hvis kompagniet skulde frasige sig handelen og forpagtningen, saa erklærede hør­ kræmmerne sig villige til at overtage den islandske handel, sammen med andre interessenter, dog paa sannne oktroj og konditioner, hvorpaa daværende Islandsk kompagni for­ pagtede handelen. Sagen blev afgjort ved kgl. resolution, som maa være faldet efter d. 22. august 1735, thi af den dato er det sidste mig bekendte indlæg i sagen (fra Islandsk kompagni). Re­ solutionen kendes ikke mere, men det staar i hørkræmmer- lavets forhandlingsprotokol, at den »udfaldt til hørkræm­ merlavets største skade«, d. v. s., at Islandsk kompagni har