HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

1 7 4 Björn K. borolfsson lige eksport af fisk, hvoraf bedste kvalitet dels gik til flaa- den, men for det meste benyttedes i Danmarks udenrigs­ handel, mens den øvrige fiskevare blev konsumeret her i landet, vel hovedsagelig i København. Det islandske salt­ kød var ikke nær saa vigtig en.handelsartikel som fisken, men det var dog som konsumtionsgenstand af ikke ringe betydning for København med byens daværende folke­ mængde. Disse varer var nogle af hørkræmmernes vigtigste handelsartikler, og det var da at vente, at de gerne vilde handle paa Island for at faa varerne fra første haand. Ifølge hørkræmmerlavets ældste bevarede protokol1) har de fleste eller alle handlende, som holdt aaben hørbod, d. v. s. solgte hør, hamp og andre varer, som en hørkræmmer plejede at føre, deltaget i lavets stiftelse. De fleste af stif­ terne har vel været smaaborgere, men der var store og an­ sete købmænd imellem, som Islandskøbimændene Niels Henrichsen, Christoffer Jensen Lund, Bartholomæus Ja­ cobsen, Jacob Nielsen og Andreas Rothenburg. Efter oktroj paa den islandske handel af 23. august 17232) var disse købmænds andel i handelen paa Island ikke ubetydelig. Christoffer Jensen Lund havde to meget gode havne, Havnefjord og Øfjord, hvorfor han skulde svare 1300 rdr. er. i aarlig afgift. Niels Henrichsen havde Reydarfjord for en aarlig afgift af 1170 rdr. cr. Bartholomæus Jacobsen havde Berufjord for 605 rdr. cr. Jacob Nielsen havde Vop- nafjord for 325 rdr. cr., og, sammen med tre andre køb­ mænd, Hofsos for 525 rdr. cr. Den samlede afgift til kon­ gen af den islandske handel var, efter nævnte oktroj, 18000 rdr. cr. Det vides ikke, om Jens Lassen, som havde havnene Styk kisholm, Kumbaravaag og Grundarfjord for 1200 rdr. cr., var blandt hørkræmmerlavets stiftere, men han findes 1) For saa vidt hørkræmmerlavets bøger og dokumenter endnu er i behold, findes de i Københavns stadsarkiv. 2) Lovsamling for Island II, 42—44.