HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

DE KØBENHAVNSKE HØRKRÆMMERE OG ISLANDSK KOMPAGNI 1733 -42 . Af BJÖRN Iv. bOROLFSSON. N avnet hørkræmmer bruges i København nu til dags sna­ rest om en detailhandler, der væsentlig sælger kul, petroleum, klipfisk o. desl. Men før i tiden udgjorde hør­ kræmmerne en særlig stand og havde deres eget lav. Hør- kræmmerlavet i København blev stiftet i aaret 1722 og fik sine lavsartikler af kongen d. 10. okt. samme aar. I lavs- artiklernes § 1 opregnes de varer, hørkræmmerne var pri­ vilegerede til at sælge i aabne boder, hvoriblandt nævnes tran, saltet kød, saltet og tørret fiskevare. Disse varer var for en stor del islandske, og den citerede artikel indeholder følgende modifikation: »Dog maa det groshandlerne, eller de islandske købmænd, ikke forhindres deres handel at drive, saa vidt forordningen af 16. aprilis anno 1681 til­ holder, saa og deres privilegier dennem det tillader.« Denne modifikation og forordningen af 16. 4. 1681 blev genstand for modstridende fortolkninger under den strid mellem hørkræmmerlavet og Islandsk kompagni, som skal om­ tales nedenfor. Som hekendt var den islandske handel siden 1602 mono­ poliseret for Danmark, og siden 1620—30 blev den om ­ trent udelukkende drevet fra København. Handelen paa Island havde størst betydning for Danmark ved den rige