HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
1 3 4 August Nielsen ten, hvori han frem stiller Besværlighederne ved B esty relsen af Assistents Kirkegaard. Efter først at have om talt, at han siden 1866 havde bestyret Kirkegaarden, navnlig i Henseende til det økonom iske og Regnskabet over de fælles Udgifter, fortsætter han: »Jeg kom meget snart til Erkendelse af, at hele den nuværende Ordning af Kirkegaardenes Adm inistration er i højeste Grad uheldig, da der, saaledes som denne nu er, hverken kan komme den Enhed eller Sammenhæng i Bestyrelsen, som er absolut nødvendig for at tilfredsstille selv de beskedneste Fordringer til en velordnet Kirkegaard, især af den store Udstrækning, som de saakaldte Assi- stentskirkegaarde have, idet de tilsamm en udgør et Areal af ca. 46 Tdr. Land. Skønt jeg kaldes Bestyrer af eller Værge for bemeldte Kirkegaarde — hvilke forskellige Benævnelser allerede vise det uklare og vage i den hele Ordning, ligesom jeg heller ikke har faaet nogen særlig Beskikkelse, men uden videre har overtaget denne Funktion efter m in Formand — mangler der mig dog den Myndighed, som er nødvendig i enhver administrativ Ledelse. Den største Vanskelighed for en god Orden paa Kir- kegaarden frembyder Ansættelsen af de nuværende fa ste Gravere med Krigsraad- og Sekretærtitler, thi de be tragte sig nem lig som kongelige Embedsmænd, og der for anse de sig ikke staaende direkte under Magistraten eller den fungerende Bestyrer af Kirkegaarden, skønt de end ikke have nogen fast Løn, men væsentligst maa leve af den Indtægt, som den private Pasn ing af Grav steder give. Derhos er det de forskellige Ministerier (Kultus- eller Krigsm inisteriet), som gøre Indstilling om disse Posters Besættelse, og som tage forskellige Hensyn til de paagæ ldendes tidligere L ivsstilling (Skolelærere og Militære), ligesom de er underordnede forskellige Kir keinspektioner, som de efter Godtbefindende betragte
Made with FlippingBook