HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
Assistents Kirkegaard 1 3 3 faa Ministeriet til at sætte sig i Bevægelse, idet den hen viser til sine mange Forslag lige fra 1840. Foruden at der nu yderligere var kommet en ny Begrundelse til Forslaget om Oprettelse af Inspektørstillingen, nemlig at man nu stod over for den Situation, at Kirkegaarden var blevet saa opfyldt, at det vilde være nødvendigt at se sig om efter en ny Kirkegaard, og man ved Udarbejdelse af Planen til denne nødvendigvis maatte have kyndig Med hjælp, hvad Graverne ikke kunde yde, havde Magistra ten nu et godt Kort paa Haanden, idet den kunde fore- slaa, at Inspektøren traadte i Forbindelse med det ny oprettede Begravelseskontor og kunde overtage Kirke værgernes Arbejde med Udvisning af Gravsteder m. v. og samtidig lønnes af de Sportler, som ved Reglementet af 22. Dec. 1860 § 3 c tilkom de paagældende Kirkevær ger, nem lig 2 Rdl. for hvert nyt Skøde og 1 Rdl. for hver Paategning paa saadant. Ved denne Ordning fritog man Kirkeværgerne for et betydeligt Arbejde, og samtidig tog man deres Sportler til at betale dette Arbejde med, hvorved man sparede Kirkerne for videre Udgift. Naar Magistraten ender sin Skrivelse med en Forhaabning om, at Ministeriet nu vil meddele sin Resolution med Hensyn til den for længst til samme indstillede Ansæt telse af en Inspektør, er det ligesom man kan læse dens Tvivl om noget Resultat, en Tvivl, der heller ikke blev gjort til Skamme, tbi Ministeriet svarede vedblivende ikke. Men nu indtræder Sagen i sin sidste, men saare lang strakte Fase. I 1865 vedtog Kommunalbestyrelsen, at Assistents Kirkegaard ikke skulde udvides yderligere, men ny Begravelsesplads frem skaffes paa Vestre Fæ l led. Medens denne Sag fortsatte sin Vej og endte med Anlægget af Vestre Kirkegaard, som toges i Brug i 1870, fremkom fra Helliggejst Kirkens første Værge, Raad- mand Rée, i 1867 en vidtløftig Redegørelse til Magistra
Made with FlippingBook