HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Assistents Kirkegaard 9 9 For den jævne Borger har denne Bestemmelse været alt andet end velkommen. Nørre Fælled laa efter Datidens Begreber langt ude paa Landet, og Vejen dertil var alt andet end god. Villads Christensen siger nok, at det var en særdeles fornuftig Bestemmelse, og naturligvis var Fælleden et Paradis mod de uhyggelige Smaakirkegaarde inde i Byen, omgivet af Huse paa alle Sider. Her var Sol og Lys og Plads til Udvidelse, her kunde vokse Blomster og Træer, det er altsammen rigtigt, men der var to m e­ get store Ulemper, den lange øde Vej og Fælledens uhel­ dige Jordbundsforhold. Vejen var lang, det er sikkert nok, ikke mindre end 2 km fra Rundetaarn og med Undtagelse af de gode Som­ merdage vanskelig at passere. Paa Midten af Nørre Lan­ devej eller Nørrebrogade var der en Brolægning til Vogn­ færdsel, men uden for denne kun en alm indelig Jordvej med Grøft paa den ene Side. Fortov blev først anlagt i Henhold til Reskr. af 27. Okt. 1779 og kun paa den nor­ dre Side. Dette Fortov var endda saa daarligt ordnet og vedligeholdt, at det i 1849 karakteriseredes som »aldeles forfalden«. Først i 1850, altsaa 90 Aar efter Kirkegaar- dens Anlæg, blev ordentligt Fortov anlagt af Kommunen, og man naar helt op til Aarene 1859— 67, før hele Køre­ banen var brolagt. Det nordre Fortov blev brolagt i 1853, det sydlige var makadamiseret, indtil det i Aarene 1867— 77 blev brolagt ud til Solitudevej. Omkring Aar 1800 var Byens Befolkn ing ca. 100.000 Mennesker, men heraf boede kun 683 paa Nørrebro. Bebyggelsen var altsaa saare ringe. Naar man kom gen­ nem Nørreport og naaede uden for Befæstningen, laa paa venstre Side af Vejen Accisebodvænget, som strakte sig langs Peblingesøen til Ladegaardsvejen, og som i mange Aar var udlejet til Ejerne af Blaagaard. Paa høj­ re Side laa Acciseboden og derefter Stadens Jorder med Fattigkirkegaarden ud til Farimagsvej. Kom man over