HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

9 8 August Nielsen Ved Reskript af 20. Maj 1757 gav Regeringen Ordre til Magistraten om, at der »ved den saa kaldede Far- imags-Vej imellem Øster- og Vester-Porte paa begge Si­ der af Veien eller andre nærliggende Steder uden for Portene, hvor det kunde findes beleiligst, og der kunde faaes beqvemme Pladser, maae indrettes, og enhver Kir­ ke især anvises et Stykke til Assistents-K irkegaard som enten med Grøvter eller Staketter skal indhegnes; og, naar samme ere komne i Stand, maae det ei derefter være tilladt at begrave noget Liig i de nu værende Assi- stents-Kirkegaarde, nem lig Vor Frue Kirkes i F iolstræ ­ det, St. N ikolaii i Borgergaden, Helliggeistes paa gammel Mynt, Trinitatis i Gothersgaden, St. Petri i Larsleistrædet og Vaisenhusets og Vartous ved Vester-Vold; men, naar disse Assistents-K irkegaarde derefter i nogle Aar have henligget ubrugte, indtil de derudi begravne Liig kunde være forraadnede, maae de overlades til hvem derpaa vil bygge, undtagen Vaisenhusets og Vartous, som til Halm- Torvet, der er for lidet, skal udlægges«. Det var altsaa oprindeligt Tanken, at Kirkegaarden skulde ligge ved Farimagsvejen. Her laa i Forvejen de fattiges Kirkegaard omtrent, hvor nu Kommunehospita­ let ligger, og Sø-Etatens Kirkegaard ude ved Østerbro. Det havde jo sin store Fordel, at Kirkegaarden ikke kom for langt fra Byen. Borgerne var nu engang vant til, at Begravelser skete enten i Kirkerne eller i de Urtegaarde, som laa omkring disse, eller endelig i de Assistance Kir- kegaarde, som fra Pestens Tid i 1711 var anlagt i gamle Havestykker omkring i Byen, og at der altsaa for en ­ hver kun var kort Vej til Kirkegaarden. Ligene kunde uden Vanskelighed bæres til Graven, hvis man ikke hav­ de Raad til at køre dem, og vilde man besøge en afdøds Grav, var Besværet heller ikke særlig stort. Hvorledes Magistraten kom paa den Tanke at lægge den nye Kirkegaard ude paa den fjærne Nørrefælled, kan ikke op lyses nu.