HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
St. Friis
80
næ r k u n et ringe Kvantum Strøelse i disse Stalde. Da Sundhedskomm issionens ovenfor om talte Reglement af 1866 allerede Aaret efter blev ophævet ved Ju stitsm in i steriets Resolution, havde m an derved næppe paaagtet disse vidt forskellige F o rho ld i tilstrækkelig Grad, men ligefrem sluttet fra L and til Ry. Det er let forstaaeligt, at Grunden under en Kostald med utæ t Gulv i x\arenes Løb i en antagelig Dybde b li ver i høj Grad gennem trængt af den nedsivende, let for- raadnende Gødning og Urin, saa der derved er en stadig Kilde til Fo rpestn ing af Luften, og det ikke alene i S tal den, men ogsaa fo r de næ rm ere og fjernere omboende Mennesker. I mere end tre F jerdedele af Kostaldene var Gulvene meget utæ tte, bestaaende af hø jst forskelligt Materiale, Mursten, Kampesten, F liser, Cement og Træ. Navnlig dette sidste Materiale m anglede saa godt som ikke i noget Kostaldgulv, og selv i de nogenlunde vel ind rettede Stalde bestod Gødningsgangen i hvert T ilfæ l de deraf. Selv hvor der var anvend t tykke P lan k e r paa Underlag af Rullesten, viste det sig at være et slet Ma teriale i en Gødningsgang. Til F o rsvar fo r dette anførtes, at Urinen ligefrem imprægnerede T ræet med sine Salte, saa dette derved blev som Sten; men herim od talte, dels at E jerne i de fleste T ilfæ lde ikke selv troede herpaa, formodentlig belæ rt af E rfaringen , idet de fo r at yde T ræet nogen Støtte gav det et Rullestensunderlag, ja en kelte Steder endog Beton, saaledes a t derved fremkom et dobbelt Gulv, dels at der intet Steds fand tes Gød ningsgange af P lanker, som havde hold t mere end 5 — 6 Aar; i et enkelt T ilfæ lde angaves 10 Aar. Saafrem t Træ var blevet beny ttet til Gulv fo r Liggepladsen, vilde m an bedre kunne fo rstaa Hensigten, fo rdi Træ afgiver et varm ere Leje end noget andet Underlag, og i den Hense ende vilde det p aa en Maade være gavnligt i disse Stalde, hvor Strøelse kun kendtes af Navn. F o runderlig t nok saa
Made with FlippingBook