HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen 59 Den unge mand var i besiddelse af en betydelig energi, og neppe havde han hørt om den tilladelse, Kongens Klub havde opnået, før han fik den idé at ansøge om en lig nende begunstigelse. Beliggenheden af faderens gartneri gjorde nemlig, at han dårligt kunde reklamere for sine varer ved at lade publikum få dem for øje. Den ekstra ordinære beliggenhed af et anlæg på glaciet vilde der imod sikkert trække folk til, og denne form for reklame vilde han udnytte på bedste vis. Ansøgningen blev sendt til ingeniørkorpset, under hvem fæstningsterrainet og dets anvendelse sorterede, og dette stillede sig meget velvilligt til sagen. Der kunde godt overlades gartneren 3 td. land, da terrainet lige så godt kunde benyttes til havebrug som til høslet, og man mente endog, at det vilde blive forskønnet derved. Et drivhus af træ med muret fundament var heller ikke til gene, nå r der blot gravedes kælder under, hvori fun damentet kunde styrtes ned, hvis det blev nødvendigt at sløjfe huset for forsvarets skyld. Dog mente man, at gartneren burde betale en højere leje end de to andre, der måtte betragtes som offentlige institutioner. Kort tid forinden havde major i ingeniørkorpset N. C.Lunding, den senere kommandant under treårskrigen i Fredericia, foreslået anlægget af en offentlig promenade på fæstningens glacis. Disse tanker om alléer og spad serestier i udkanten af byerne var stærkt fremme i tiden og blev også iværksat i en række provinsbyer, hvor en kelte borgere eller nogle af datidens mange klubber satte sig i spidsen for vejanlæg og træplantninger. Lundings forslag var endnu ikke kommet længere end på papiret, men ingeniørkorpset tog det med i betragtningerne an gående Hansens planer og mente ikke, at disse vilde for styrre alléens anlæg, når der blot i haven afsattes en 4 alen bred promenade. I modsætning til al denne velvilje var fæstningens gou-
Made with FlippingBook