HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

R. B e rg

6 9 8

nøjedes med Klubberne og deres Vennesold, men nu vilde man noget mere, føle, at man selv kunde styre, høre sig selv holde Taler, ordne og reformere. Allerede 1820 blev Studenterforeningen stiftet i Oppo­ sition til det teologiske Fakultets Indblanding i Regens- livet. 1824 fulgte Selskabet til Naturlærens Udbre­ delse og Læseselskabet »Athenæum«, 1825 Kunstforenin­ gen; 1828 stifter A. P. Berggren den første Sangfor­ ening i København. I Trediverne følges disse Forenin­ ger af de politiske Sammenslutninger: 1832 28. Maj-Sel­ skabet med den bevidste Hensigt at holde Regeringen vaagen med Hensyn til dens Løfter om Indførelse af Stænderforsamlinger, 1834 »den borgerlige Læsefor­ ening«, 1836 kommer Musikforeningen og 1838 Indu­ striforeningen foruden talrige andre Sammenslutninger. Det ejendommelige ved hele denne Række Foreninger er, at de er Samlingssted for alle Samfundsklasser, ikke som forhen for bestemt afsluttede Kredse. Alle kan blive Medlemmer, og saa at sige alle blev det. Her samles Akademikere, Militære, Handlende, Haandværkere, og det er interessant at se, at det er Tidens unge Kræfter, der alle Vegne tager fat. Der er snart ikke den Forening af nogenlunde offentlig Betydning, hvor man ikke træ f­ fer Orla Lehmann som Leder, Taler og Fører. Det gælder da ogsaa Industriforeningen. Den skulde ingenlunde være en faglig Sammenslutning alene for Haandværkere og Industridrivende, men en Forening til Industriens Fremme i Danmark. I den træffer vi da og­ saa som Ledere en hel Række af Tidens førende Person­ ligheder, og betegnende nok mest af de unge. Der er Professor J. G. Forchhammer, der er Kaptajn A. F. Tscherning, denne Officer, der aldrig var Soldat, der er — naturligvis — Orla Lehmann, og der er alle de unge og yngre inden for Haandværk og Industri: J. B. Dal- hoff, H. Gamst, Naalemager Hjorth, Urmager Kyhl,