HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Københavns Rebslagerlav

645

ham paa Armen, slaa ham over Panden, saa Huden er afgaaet, og flækket hans Tommelfinger. Jensen klager til Gengæld over, at Wesendunck har udskældt ham og hans Søn for Kanaljer.1) Københavns Rebslagerlavs uroligste Hoved var Hans Jørgen Morthorst. Hvis jeg vilde citere det lille Hun­ drede Notitser, Resolutionsprotokollerne bringer om ham, med Bilag, kunde denne Artikel let blive dobbelt saa lang, som den nu er. Han sloges med alle. Af Na­ turen maa han have været Kværulant; men det øvrige Lavs Sammenhold mod ham og stadige Chikanerier og Politimesterens skarpe Holdning overfor ham synes til sidst at have gjort ham næsten sindssyg. De øvrige Reb­ slagere kan ikke frikendes for Skyld i deres Mellemvæ­ rende med Morthorst. De hang sammen som Ærtehalm. Naar alle staar mod én, er det naturligt at søge Fejlen hos den ene. Men Rebslagernes Sammenhold mod Mort­ horst skyldtes for en stor Del, at de fleste var knyttede sammen med Slægtskabs- eller Svogerskabsbaand. Mort­ horst klager Gang paa Gang herover, og Oldermand Chr. Mariager skriver selv i 1780, at kun een Mester paa Nørrebro (foruden Morthorsts Søn) er uden for hans F a ­ milie og Svogerskab.2) Paa Vesterbro var der 5 Mestre: 1) Oldermand Mariager, 2) dennes Svigersøn Lynning, 3) »deres fortrolige Frænde« Buch, 4) Morthorst og 5) Alstrup.3) Foruden Morthorst og Søn var der altsaa kun to Rebslagermestre i København, der ikke hørte til »Familien«. — Det første, vi hører om Morthorsts Be­ sværligheder, er, at han i September 1770 klager over, at Oldermand Geertsen, da han kom ind et Sted, hvor Morthorst var, har begegnet ham slet uden nogen Aarsag

!) Pr. 13, S. 736. 2) Ved Pr. 34, S. 335. 3) Ved Pr. 34, S. 140.