HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Københavns Rebslagerlav

637

Rebslagerne satte Pris paa denne Jord og forsvarede de­ res lille Kolonihave. 1822 søgte Slagtermester Svendsen, der af F ru Toxværd havde købt Reberbanegrunden Nr. 67, at faa overladt en lille Bid heraf for at kunne rette sit Grænseskel ud. Men Oldermanden protesterede, og paa Magistratens Indvending, at dette Jordsmon da ikke kunde være nødvendigt til Reberbane, naar det dog afbe- nyttedes som Have, svarede Oldermanden, at det var uundværligt, naar der skulde opføres en Pakbod, »som egentlig hører til en velindrettet Reberbane«. Svendsen fik derfor ikke denne Stump Jord; Pakboden blev dog aldrig opført.1) Der var forskellige Ulemper for Rebslagerne ved at have deres Baner uden for Voldene. Turen fra Hjem­ mene inde i Byen til Banerne forekom Datidens Men­ nesker at være en urimelig lang Vej til Arbejdspladsen. Vejforholdene derude var ikke altid gode. Den 29. Marts 1780 beder Oldermanden om, at man ved Vesterbros Istandsættelse vil nøjes med at brække det halve af Vejen op ad Gangen; han gentager denne Ansøgning den 18. Maj, og den 5. Juli s. A. beder han om, at »den gamle Kongevej uden Vesterport« dog maa blive istandsat, »da det ellers ikke uden Vognenes Ruin er muligt at trans­ portere svære Tove og Materialier ad denne Vej fra og til Reberbanerne«.2) Behageligt var det naturligvis hel­ ler ikke, at de Bygninger, Rebslagerne rejste derude, skulde brændes af, hvis en Fjende nærmede sig Byen, hvilket jo virkelig skete 1658 og 1807. Men den største Ulempe var vel nok, at de daglig skulde frem og tilbage gennem Portene.

!) 2. S. 650 og 2673 / 1822. 2) Pr. 34, S. 316 og S. 421.