HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Knud Kinzi

632

ledning til adskillig Utilfredshed hos Rebslagerne, der paa alle Maader søgte at komme uden om den. Ved Lavssamlingen Februar 1752 erklærede Oldermanden, at det kgl. Reskript ikke kunde hindre, at de, der arbejdede Skibsarbejde, maatte have Blaar i deres Boder1), som om det ikke netop var det, det søgte at hindre. 1791 søgte Morthorst Tilladelse til at have en Tjærekedel ved sin Spindebod uden Nørreport til eget Brug; men dette blev naturligvis afslaaet, da det kun er Skibstovværk, der skal tjæres.2) Dette Reskript ophævedes ved kgl. Re­ skript af 24. November 1830.3) Banerne — eller rettere Grunden — uden Vesterport lukkedes ud mod Vesterbro af et Plankeværk. Det har nok ikke set særlig smukt ud; men der var vist i det hele ta,get ikke meget smukt ved Vesterbro. Man kan sætte sin Fantasi i Sving ved at tænke paa Fo rordn in­ gen af 7. Maj 1777, hvis 21. Post bestemte, at Urenlig­ heden af Stenbroerne i Forstæderne skulde bortkøres 2 Gange aarlig (den 12. November 1798 forandredes dette til 12 Gange aarlig). For at det ikke skulde se alt for slemt ud, maatte dette Plankeværk vedligeholdes. 1745 repareredes det for 163 Rdl.4) og 1756 for 116 Rdl. 2 Mk. 3 Sk. Den sidste Sum betalte Staden, mod at Rebslagerne svarede en aarlig Afgift af 8 Rdl.5) Denne Afgift for­ højedes 1773 til 16 Rdl., hvilket dog efter Kæmnerne Hvidberg og Hammerichs Mening (1796) var alt for lidt for at vedligeholde dette kostbare Hegn, næppe tilstræk­ keligt til Tjære og Arbejdsløn.6) Ogsaa Laasene skulde for disse Penge vedligeholdes af Kommunen.7)

x) Pr. 23, S. 531. 2) Pr. 42, S. 466. 3) 2. S. 3642 / 1830. 4) Pr. 20, S. 45. 5) Pr. 25, S. 342. 6) Ved Pr. 47, S. 240. 7) Pr. 38, S. 305.