HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Københavns Rebslagerlav

631

og han byggede sig derfor sin private Bane til Bonde­ arbejde ved sin Gaard paa Vesterbro. Oldermanden klager i April 1775 over, at han slipper saa nemt fra det, medens »de andre Mestre maa lade deres Baner uden Vesterport staa ledige og derimod forarbejde Blaar og hvidt Arbejde paa de anviste Steder uden Nørreport«, som han bittert bemærker. Magistraten forbyder Buch at bruge sin private Bane; men Kancelliet erklærer den 4. November s. A., at det ikke kan formenes ham at betjene sig af ommeldte Bane. Trods Magistratens P ro ­ test fastholder Kancelliet den 18. Marts 1776 denne Af­ gørelse. Buch benyttede Lejligheden til at gøre opmærk­ som paa, at der ingen Betryggelse var ved at have Ba­ nerne liggende saa langt fra hinanden: Rebslager Lyn- ning havde da paa sin Bane uden Nørreport slaaet en Portline af bedærvet Hamp og derefter ladet den føre til sin Bane uden Vesterport for at tjære den. 4) 1775 k la ­ ger Rebslager Morthorst over, at en Trosse efter Sigende skal være slaaet uden Nørreport og om Natten være ført til Vesterport og tjæret.2) 1791 beder Rebslager Chr. Mariager om Tilgivelse for, at han fra Nørreport har ladet hente 12—14 Pd. Blaar til sin Bane paa Vesterbro for her at slaa et bestilt Tøjr af 150 Favnes Længde, da Banen paa Nørrebro kun er 80 Favne lang. Af kon­ gelig Naade eftergives han denne Gang og betaler 5 Rdl. i Mulkt til de fattige.3) Men 1757 havde Magistraten ikke fundet noget ulovligt i, at to Mestre, Jens Nielsen og Oldermand Efg, havde spundet 4 Skippund Trosse- værk af Blaar paa deres Baner uden Nørreport og der­ efter ladet det tjære paa Vesterbro.4) I det hele taget gav denne Adskillelse mellem de to Slags Arbejde An*) Pr. 32, S. 425.

2) Pr. 32, S. 583. 3) Pr. 42, S. 545. 4) Pr. 25, S. 674.