HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Københavns Rebslagerlav

625

gik fra Landevejen, kaldet Vester Bro, til Stranden, be­ grænset, foruden af et Plankeværk ud til Vejen og af den gamle Kystlinie, af to Linjer, hvoraf den østlige stod vinkelret paa denne — ikke paa Vejen. Rebslagerne an ­ lagde deres seksten Baner parallelt med den østlige Side­ linje, gjorde dem lige lange og byggede deres Spindeboder for Enden af Banerne i en lige Linje der, hvor nu Elias- kirken og dens Naboejendomme ligger. Derved blev der en aaben Trekant mellem Plankeværket og Banerne, som Rebslagerne brugte dels til Køkkenhaver og dels til Græs­ ning for deres Heste og Kreaturer. Videre godt har de nu ikke altid passet deres Haver; thi der klages flere Gange over, at Pladsen bruges som Losseplads eller Mød­ ding. *) Den vestlige Ende af Pladsen blev bebygget; men da man ogsaa vilde bebygge Resten af Pladsen, p ro ­ testerede Rebslagerne (se S. 633 og S. 637), og den Dag i Dag er denne Plads ubebygget og kaldes Vesterbros Torv. Disse Reberbaner (å 620 X 8 Alen)2) havde i Jord- skyldbogen 1779—86 Nr. 10 (Udenbys Vester Kvarter), i 1807 Matrikelnumrene 65—69 og laa mellem nuværende Vesterbrogade, Absalonsgade, den gamle Kystlinje (lidt syd for Halmtorvet) og nuværende Gasværksvej. T rekan­ ten mellem nuværende Eskildsgade, nuværende Absa­ lonsgade og Kysten benyttedes ikke til Reberbaner, men var 1771 udlejet til Møller Niels Willumsen (1795 Møller Dines Nielsen) og til Jens Bech, der var Rebslagernes Vognmand. Han havde her bl. a. en Kaalhave. I Decem­ ber 1771 fik Rebslagerlavet Fæste paa denne Grund. Fæstebrevet har følgende Ordlyd: »Som Rebslagerne af forrige Magistrat til Spinde­ boder og Skibstoves Forarbejdelse mod aarlig Leje 1) »alskens Urenligheder af døde Kreaturer og anden Uhumskhed, som afgav et lige saa vederstyggeligt Syn, som ubehagelig, Sund­ heden maaske endog skadelig, Uddunstning.« (Ved 2. S. 650/1822). 2) Ved 2. S. 3655 / 1855.