HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Knud Kinzi

624

arbejde, ihvad Navn det og kan liave, her i Riget at indføres. Og maa ej heller nogen uden Reb- slaaerne efter tilkommende Nytaarsdag noget Tov­ værk, lidet eller stort, Liner, Hyssing eller andre Rebslaaerarbejder, med hvad Navn det nævnes kan, enten i deres Boder eller Huse falholde, langt m in­ dre dermed i Husene omløbe. Men det skal være Rebslaaerne tilladt, hvor de sligt kan antræffe, det alene at beholde. Dog forbydes det hermed ingen sejlende, naar han sejler med sit Skiberum til frem ­ mede Steder, der at se sig forsynet med, hvad Tak­ kel og Tov han til nævnte sit Skiberums Fornøden­ hed kan behøve. De københavnske Lavsbaner ha r indtil 1735 alle lig­ get paa Vesterbro (»uden Vesterport«). Inden for Vol­ dene kunde de ikke ligge, da de tog for megen Plads op. Naar man gaar ud ad Vesterbrogade, vil man, hvis man ser paa den, som om det var første Gang, man saa den, maaske undre sig over den besynderlige brudte Li­ nie i Gadens Profil, der danner Vesterbros Torv: Den nordre Side af Gaden drejer af nordpaa i den Retning, Gaden har til Værnedamsvej, medens den sydlige Side drejer af imod Syd. Hvorfor? E r der Brug for et Torv her? Har den gamle Forstad Vesterbro haft Selvstændig- hedsfornemmelser og følt Trang til eget Torv? Nej. Begge Sider af den gamle Landevej ha r oprindelig drejet af mod Nord (hvorfor, ved jeg ikke). Det er Københavns Rebslageres Skyld, at Vejens Sydside paa dette Stykke nu gaar sine egne Veje. Allerede tidligt (i det mindste før 1632) x) fik Køben­ havns Rebslagerlav anvist en Staden tilhørende Grund uden Vesterport for der at anlægge Reberbaner. Grunden

*) Prot. Anh.