HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Københavns Rebslagerlav

621

at de kan bruges. Disse to Redskaber var ofte af kost­ bart Materiale: Gjordekniven af Pokkenholt og Splejse­ knagen af Ibenholt eller Elfenben. Dog kunde man og- saa simpelthen bruge en Dyretand som Splejseknag; nu bruges næsten altid Jernknage. Mesterstykket bestemmes i Lavsartiklernes 4. Post: Ingen Svend maa antages til Mester, før han har gjort sit Mesterstykke, nemlig: To Skød med fire Dugter og et Hjerte indeni, slaaet paa Kabelvis, 4 Tommer tjk k e og 50 Favne lange. To Smidder paa Kabelvis, 5 Tommer tykke og 12 Favne lange. Et Kabeltov, 60 Favne langt og 6 Tommer tykt. Dette skal gøres af hans egen Hamp i Overværelse af to Lavsmestre, som skal have flittigt Tilsyn med, at det forarbejdes dygtigt. Og for deres Umage og Tidsspilde skal hver af de bemeldte to Mestre nyde fem Slettedalere. Siden skal af Magistraten udnæv- nes fire Skippere, som skal udtale sig om det for­ færdigede Arbejde, at de (Magistraten) bedre om bemeldte Mesterstykkes Dygtighed kan kende. 1852 bestemte Københavns Magistrat følgende Mester­ stykke: et Kabeltov, 60 Favne langt og 6 Tommer tykt, og en Smidde (»Hals«), 12 Favne lang og 5 Tommer tyk.1) 2. Juli 1874 vedtog Københavns Rebslagerlav føl­ gende Mesterstykke: en 4-slaaet Trosse, 3—4 Tommer tyk efter Opgave, enten hvid eller tjæret. Mesterstykket af 1852 kunde koste Stykmesteren indtil 70 Rdl. i Ar­ bejdsløn. 1874 bestemtes, at han skulde betale 25 Rdl. og erholde den nødvendige Arbejdskraft fra det Værk­ sted, hvor Arbejdet udførtes. »Dog maa det ikke udføres paa et Værksted, som ligger ud til offentlig Gade«. 2)

x) Ved 2. S. 1489/1854. 2) Prot.