HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Knud Kinzi

620

bejdet. Mesteren gav ham derpaa 4 — 8 Skilling, og hver af de ugifte Svende gav ham en Mark. Gifte Svende gav ikke noget og gav heller ikke Haanden eller, som det kaldtes, »tog ikke mod Kruset«.1) Ofte gav man des­ uden en Skænk Brændevin, 01 og Kage. Det kunde godt give en Rus i en By med mange Baner. Hvor han fandt Arbejde, slog han sig til Ro for en kort Stund; men snart maatte han videre — han skulde jo dog ud at se sig om. Naar Svenden havde vandret et Par Aar, slog han sig ned i en By, hvor han gerne blev Resten af Livet, hvis han fandt fast Arbejde hos en Mester. Lønnen var for ugifte Svende 5 — 6 Kr. ugentlig om Sommeren, 2—3 Kr. om Vinteren — foruden Opholdet hos Mester. Naar Svenden giftede sig, flyttede han fra Mesteren for at faa egen Husholdning, og han fik da naturligvis højere Løn. Om Sommeren begyndte Rebslageren at arbejde Kl. 5. ved 7-Tiden holdt han en halv Times Frokost, 12—1 var der Middagspavse, ved 5-Tiden fulgte en halv Times Vesper, og Kl. 7 holdt han Fyraften. Om Vinteren 2) be­ gyndte Arbejdstiden først, naar det blev lyst. Man a r­ bejdede da paa Banen,, indtil det atter blev mørkt, og derefter arbejdede man ved kunstigt Lys til Kl. 7 med at væve Gjorde, Grimer o.s.v. En Del af Rebslagerens Arbejde var nemlig Vævearbejdø. Rebslagerens Væve, Gjordevæven og Grimevæven, var smaa, simple T ræ ram ­ mer. Hans eneste Redskaber var Gjordekniven, hvormed han slog Islætten fast, og Splejseknagen, som han brugte til at splejse Reb sammen med, hvis han ikke havde saa lange Reb, som Kunden skulde bruge, og til at danne de Øjer, der næsten altid skal være i Enden af Reb, for

-1) Gruss. 2) der varede fra Mortensdag, 11. November til Kyndelmisse, 2. Februar.