HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Københavns Rebslagerlav 615 det tungere, og derved snyder Rebslageren sine Kunder, da Reb sælges efter Vægt. I Jylland har man altid mest brugt aabne Reberbaner, medens de fleste Baner paa Øerne er lukkede — lange, smalle Huse. De aabne Baner er gerne betydelig længere end de lukkede, nemlig 50—60 Favne, medens de danske lukkede Baner sjældent er længere end 30 Favne. I Norge og Sverige ha r man dog lukkede Reberbaner paa 200 Favne, d. v. s. 375 m. Jo længere Banen er, des længere Reb kan man slaa, og i Kystbyerne er Banerne derfor gerne længere end inde i Landet, da Skibsfarten har Brug for ganske anderledes lange Reb end Landbruget. Der er for øvrigt andre Forskelligheder mellem Rebslageriet i de enkelte Dele af Landet. I Jylland bruger man saaledes 4-snoede Reb, altsaa Reb af fire Dugter, til Skagler og Tømmer, men 3-snoede Reb til Tøjr; paa Øerne bruger man derimod 4-snoede Reb til alle tre Dele. I Thy og Egnen mellem Randers og Grenaa bruger man »avet- slaaet« eller »linksslaaet« Reb, i Resten af Landet »ret- slaaet« Reb. Paa Øerne ligger de forholdsvis smaa, luk ­ kede Reberbaner gerne lige bag Rebslagerens Hus og danner den ene Side af hans aflange Have — i Jylland ligger de store, aabne Baner gerne uden for Byerne, me­ dens Rebslagerne bor og har Udsalg inde i Byerne. UDDANNELSEN. Læretiden bestemtes i Christian V’s Artiklers 13.de Post til tre Aar. I den senere Tid var den dog i Provinsen gerne paa fem Aar, i København paa fire Aar. Den skal i Provinsen endog nogen Tid have været paa 6 —7 Aar. Det første halve Aar af Læretiden har været drøjt; da be­ stod den nye Læredrengs Arbejde nemlig i at dreje Spin- dehjulet. Naar man ikke havde nogen Læredreng, der ikke havde været i Lære i et halvt Aar, betalte man et