HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Andræ og Forholdstalsvalgmaaden

483

Haand har kendt den danske Forholdstalsvalgmaade. Æren for at have henledt den store Verdens Opmærksomhed paa »la loi Danoise« tilkommer da Lytton, medens den danske Retslærde og Politiker A. F. Krieger (1817—93) har For­ tjenesten af i selve Danmark at have set Metoden i euro­ pæisk Sammenhæng og fastslaaet dens internationale Be­ tydning i sin — under Pseudonymet »O—s.« udgivne — lærerige, varme og velskrevne Afhandling: »Rigsraads-Valg­ loven og John Stuart Miil« i »Dansk Maanedsskrift« 1863, I, S. 97— 122. Idet vi hermed forlader Poul Anclræ’s saavel saare in­ struktive som højst interessante Mindeskrifter, i hvilke sønlig Pietet ikke har forvansket, men kun uddybet Forfat­ terens videnskabelige Stræben, vil vi til Slut opstille det Spørgsmaal: H v a d b e t y d e r d e n A n d r æ’s k e F o r ­ h o l d s t a l s v a l g m a a d e f o r N u t i d e n s p o l i t i s k e Li v ? Forfatteren af nærværende Artikel vil herpaa svare følgende: Forudsat, at man, selv om man ikke længere er fuldt ud enig i Mircibeciu’s Idealkrav, at Repræsentationen skal for­ holde sig til Folket som et Landkort til det Land, det fore­ stiller,54) dog slutter sig til Ernst Cahn’s Fordring, at de for Nationen »bedeutsamerenStrömungen« skal finde deres be­ rettigede Udtryk i Parlamentet55) — en Tankegang, Andræ selv kunde have tiltraadt56) —, vil man kun med Vanske­ lighed kunne komme uden om C. G. Andræ’s Livsgerning. Der maa imidlertid her skelnes skarpt imellem den store danske Statsmands ideale Teori om det — af alle snæ­ rende Baand uhæmmede — » f r i e Va l g« , som snarere er en »Forening imellem Medkæmpere« end »en Kamp imel­ lem Modstandere«,57) og det ydre Udtryk, det, delvis imod Andræ’s egen Protest, fandt i den danske Forholdstalsvalg­ maade i Rigsraadsvalgloven af 2. Oktober 1855. Men da det Andræ’ske Ideal, om hvilket man vel teoretisk maaske nok vilde kunne enes, i Praksis dog nærmest maa betragtes som