HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
482
Flemm ing Dahl
havde udkastet sin Forholdstalsvalgmaade, men endogsåa ført denne ud i Livet ved Valgloven af 2. Oktober 1855, hele to Aar førend Hare fremsatte sin første endnu ufuldkomne Teori. Dels, at Æren — ikke for litterært at have begrun det Metoden, thi den maa bægge enes om! — men for i de videst mulige Kredse med Varme at have agiteret og pro pageret for Systemets Udbredelse og Sejr, absolut maa tilskrives Hare, hvorimod Andræ i Almindelighed i aristo kratisk Tilbagetrukkenhed syslede med »des problèmes de haute géodésie«50) og kun undtagelsesvis med Ord eller Pen kæmpede for sin Valgmaade. Følgelig er den Andræ’ske Metode i en stor Del af Verden, først og fremmest i de en gelsktalende Lande, blevet døbt mled Hare’s Navn, hvilket altsaa kun meget uegentligt vil kunne kaldes rigtigt eller retfærdigt. Dette har for Resten allerede Stuart Mili, der — af Ver densbetydning baade som Filosof, Socialøkonom og poli tisk Teoretiker — selv som den første slog til Lyd for Hare’s fortjenstfulde Virke, med Rette indset og i Overens stemmelse hermed omdøbt Metoden efter bægge Ophavs- mænd.51) Mili havde 1864 lært det danske System at kende gennem en — til 1. Juli 1863 antedateret — Indberetning, som den daværende engelske Legationssekretær i Køben havn Mr. Robert Lytton — senere Vicekonge i Indien »Earl of Lytton and Viscount Knebworth« (1831—91) — i Juli 1863 (gennem Gesandten Sir Augustus Paget) afgav til det engelske Udenrigsministerium. Saa stor Opsigt vakte denne Rapport i England, at den i det følgende Aar blev offentlig gjort efter Ordre af House of Gommons, ligesom den bl. a. blev a ftryk t i »Daily News« 30.—31. August 1864.52) I denne Beretning redegør den engelske Diplomat og Dig ter alt i alt med megen Dygtighed — ogsaa stilistisk, idet f. Eks. Andræ dramatisk indføres talende53) 1— for »le sy stème Andrae«. Enkelte Misforstaaelser er desværre gaaet i Arv til senere Forfattere, som kun paa anden eller tredje
Made with FlippingBook