HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Frederik Weilbach
459
efter fulgte i hastig Rækkefølge en lang Række Afhand linger og Bøger, blandt dem saa omfattende Arbejder som Skrifterne om C. F. Harsdorff (1928), Charlotten- borg (1932) og Frederiksberg Slot (1936). Til den sidste Stund havde Fr. Weilbach Pennen i Haand. Dette for bavsende store Forfatterskab , udøvet i Alderdommens Aar, er først og fremmest en Kildegranskers Værk. Med stadig Flid, utræ ttet, tilsyneladende altid oplagt, gennem gik Weilbach væsenlige Dele af det meget omfangsrige arkivalske Materiale til vort kongelige Bygningsvæsens Historie i det attende Aarhundrede; kun undtagelsesvis har han arbejdet med vore Herregaardes og Købstæders Arkitektur. Saa stort var det indsamlede og bearbejdede Stof, at liele, meget betydningsfulde Afsnit af det offent lige Byggeris Historie i Enevældens Tid herhjemme først er blevet klarlagt og omskrevet af Weilbach. Det er til lige hans Fortjeneste at have givet flere hidtil lidet kendte Bygmestre fast Form og i væsentlig Grad at have øget vort Kendskab til saa store Mestre som Thurah, Harsdorff og C. F. Hansen. At afdække vigtige stilhistoriske Sammenhænge mel lem Danmarks og Udlandets Kunst i Enevoldstiden, at forstaa vor egen Kunst i dens levende Forbindelse med Tidens aandelige og materielle Kultur, endelig at søge udformet et Helhedsbillede af dens Vækst, sligt var ikke Fr. Weilbachs Sag; til den sidste Opgave er Tiden vel hel ler ikke inde endnu. Men han har brudt Vej. Den rent bygningshistoriske Undersøgelse af et Arkitekturværks Tilblivelse og den biografiske Redegørelse for en Byg mesters Virksomhed, det var Hovedformaalet for Fr. Weilbachs Forskning. Paa disse Omraader h a r han gjort et særdeles værdifuldt, ja ofte grundlæggende Arbejde. I dette Tidsskrift vil man saaledes fra hans Haand finde flere Afhandlinger, der ha r bragt historisk Klarhed til
30*
Made with FlippingBook