HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Frederik Weilbach

459

efter fulgte i hastig Rækkefølge en lang Række Afhand­ linger og Bøger, blandt dem saa omfattende Arbejder som Skrifterne om C. F. Harsdorff (1928), Charlotten- borg (1932) og Frederiksberg Slot (1936). Til den sidste Stund havde Fr. Weilbach Pennen i Haand. Dette for­ bavsende store Forfatterskab , udøvet i Alderdommens Aar, er først og fremmest en Kildegranskers Værk. Med stadig Flid, utræ ttet, tilsyneladende altid oplagt, gennem ­ gik Weilbach væsenlige Dele af det meget omfangsrige arkivalske Materiale til vort kongelige Bygningsvæsens Historie i det attende Aarhundrede; kun undtagelsesvis har han arbejdet med vore Herregaardes og Købstæders Arkitektur. Saa stort var det indsamlede og bearbejdede Stof, at liele, meget betydningsfulde Afsnit af det offent­ lige Byggeris Historie i Enevældens Tid herhjemme først er blevet klarlagt og omskrevet af Weilbach. Det er til­ lige hans Fortjeneste at have givet flere hidtil lidet kendte Bygmestre fast Form og i væsentlig Grad at have øget vort Kendskab til saa store Mestre som Thurah, Harsdorff og C. F. Hansen. At afdække vigtige stilhistoriske Sammenhænge mel­ lem Danmarks og Udlandets Kunst i Enevoldstiden, at forstaa vor egen Kunst i dens levende Forbindelse med Tidens aandelige og materielle Kultur, endelig at søge udformet et Helhedsbillede af dens Vækst, sligt var ikke Fr. Weilbachs Sag; til den sidste Opgave er Tiden vel hel­ ler ikke inde endnu. Men han har brudt Vej. Den rent bygningshistoriske Undersøgelse af et Arkitekturværks Tilblivelse og den biografiske Redegørelse for en Byg­ mesters Virksomhed, det var Hovedformaalet for Fr. Weilbachs Forskning. Paa disse Omraader h a r han gjort et særdeles værdifuldt, ja ofte grundlæggende Arbejde. I dette Tidsskrift vil man saaledes fra hans Haand finde flere Afhandlinger, der ha r bragt historisk Klarhed til

30*