HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Christian Elling

458

trag tet Antiken som det store og uopnaaelige Forbillede for senere Tiders Kunst. Hans Ærbødighed for »de Gamle« og hans Skoling som »Klassiker« mærkes overalt i hans Forfatterskab , der for største Pa rten om fatter det a tten ­ de Aarhundredes Arkitektur i Danmark — den mær­ kes paa godt og ondt, baade i hans Værdidomme og i hans Sprog. Med særlig Forkærlighed ha r han behandlet den klassicerende* Barok i Aahundredets Begyndelse, Frederik IV’s Tid, — og den rene Klas­ sicisme i dets Slutning, Ilarsdorffs Periode. Hvad der laa derimellem, Højbarokkens og Bokokoens Kunst, var egentlig altid et lukket Land for ham, han savnede som mange andre Forskere af hans Slægtled den levende Kon­ takt med hin Kunstperiodes Aand, og hans Kendskab til dens europæiske Udviklingshistorie maatte ifølge Forho l­ denes Natur være begrænset. Men ved sin Bedøm­ melse af Klassicismens Arkitektur havde han et fast Stade, her kunde hans Analyser være rammende og hans Tilegnelse faa K arak ter af en Medviden. Da sporer man ogsaa en stille Varme i hans ellers saa kølige Ud­ trykssæt. Blandt hans første a rk itek tu rh isto riske Arbej­ der er Studier i antik Bygningskunst (»Diocletians Pa­ lads i Spalato«, »Recherches å Salone«); hans sidste Ar­ bejde, uafslu ttet ved hans Død, var en Oversættelse af en græsk Klassiker. Som Søn af den meget produktive Kunsthistoriker, Akademisekretær Philip Weilbach, var Fr. Weilbach fra sin første Ungdom fortrolig med vor egen Kunsts Histo­ rie og med dens Dyrkere. Men først efter en Menneske­ alders Virksomhed i den højere Skoles Tjeneste fand t han Tiden moden til at tage Arven op. Omkring 1920, da Fr. Weilbach var op mod de 60 Aar, begyndte han sin fortjenstfu lde Forskergern ing i dansk Arkitekturs Histo­ rie. 1922 udkom Monografien af Lauritz de Thu rah , de r