HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

4 2 0

Else Margrete K jerrumgaard-Jørgensen

da Cyklen let kunde styres kun med Fødderne og Krop­ pen af en blot nogenlunde dygtig Rytter.1) Hvis man, hvad der ret nemt kunde hænde, kom til at køre løbsk ned ad en lang og stejl Bakke, var Situationen faretruende. Et Cykleblads gode Raad giver et malende Billede af Tilfældet: „Hvis man har faaet saa stærk Fart, at man ikke kan springe af, gjør man bedst i at styre lige paa den nærmeste Hæk eller Busk og idet man nærmer sig smække Benene over Styret. Man er sikker paa at slaa sig, men kan slippe fra det med nogle faa Rifter, me­ dens man ved at kjøre videre er sikker paa at lide værre Skade. Hvis der ikke er nogen Hæk eller Busk i Nær­ heden, lægger man Benene over Styret og bremser stærkt, hvorved man farer frem i Luften og falder ned paa Be­ nene; man maa saa bedst muligt se at holde sig paa Be­ nene og løbe saa stærkt man kan, thi man er haard t for­ fulgt af Bicyclen, og et Slag af den kan let faa slemme Følger“.2) I Aarenes Løb blev Bicyclerne væsentlig forbedrede, saaledes blev Baghjulet gjort større3), og da Bicyclerne blev almindeligere, kom der i Blade og Bøger mange An­ visninger paa Kørsel og alle Forhold under Kørslen, men de første Bicycleryttere maatte klare sig selv. De første Københavnere, der vovede sig op paa den høje Maskine i Aarene omkring 1880, skal have været den senere Hofbogtrykker Frederik Bagge og den senere Veksellerer Edm. S. Henriques. De var dengang unge Mennesker paa omkring 20 Aar. Andre sluttede sig snart til dem, og der var vel en halv Snes Bicycleryttere i alt, da fire af dem en skønne Foraarsdag, den 7. Maj 1881, blev enige om at stifte en Forening. Efter en kort Dis­ kussion vedtoges det at kalde den „TheDanish Bicycle 1) C. T. 1890. Nr. 20. S. 182. 1891.Nr. 38. S.326. 2) C. T. 1891. Nr. 41. S. 349.

(

3) C. T. 1890. Nr. 20. S. 181.