HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Else M argrete K je rrum g a ard -Jø rg en se n

4 1 8

I København havde man første Gang Lejlighed til at beundre Bicycleryttere, da tre Englændere bragte deres Bicycler med hertil paa en Ferietur. Overalt, hvor de viste sig, samlede de Skarer af nysgerrige Københavnere, der ønskede nøjere at undersøge Bicyclen, denne mærke­ ligt udseende Forbedring af den gamle Velocipede.1) Karakteristisk for Bicyclen var det meget store Fo r­ hjul. Da hver Omdrejning af Pedalerne bragte Forhjulet en Omgang frem, havde man for at komme længere frem med mindre Anvendelse af Kraft gjort Forhjulet meget stort, mens Baghjulet var blevet meget lille. Ved Hjælp af en Afsats oven over Baghjulet kom man op paa Sadlen, hvor man befandt sig i en saadan Højde, at man, som det fortælles, somme Tider kunde se ind ad Vinduerne paa første Sal. Hjulene, der havde Staaleger, var forsynet med massive Gummiringe, der dog havde en kedelig Til­ bøjelighed til at springe af. Hele Køretøjet vejede 60—80 Pund.2) En moderne Cykel vejer det halve. Det var ikke let at bestige dette imponerende Køretøj. Mens man indøvede Op- og forresten ogsaa Nedstignin­ gen, maatte man helst enten alliere sig med et Par stærke Mænd, der vilde holde paa Bicyclen og sætte én i Gang, eller man maatte sørge for at være alene for i Ensomhed at komme over de første Nederlag. Selve Kørslen var ikke ufarlig. Faldt man, var det fra en ret stor Højde, og man faldt nemt, da selv smaa Ujævnheder i Terrænet bragte Forhjulet til at standse, medens Rytteren, Stellet og Baghjulet stadig havde Fart paa. Det skete derfor meget ofte, at Bicyclervtterne fløj ud over Styret med stærk Fart. Ved Kørsel ned ad Bakke anbefaledes det at lægge Benene op over Styret. Det var almindeligt, at man kørte paa Bicycle „uden Hænder“, !) C. T. 1891. Nr. 53. S. 81. 2) D. C. T. 1885. Nr. 1. S. 1. Nr. 4. S. 27. C. T. 1892. Nr. 126. S. 1149.