HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

„F rem p a a det rullende H jul — ‘

4 1 7

4 g

Vejen i vild Fart; „men jeg kan gøre, som De siger. Jeg kan sætte den i Gang og holde den i Fart. Der er kun en Mil til den nærmeste By. Der vil den vente paa Dem ved Posten. Fa r vel!“1) Denne Situation er nu, da saa at sige alle cykler, utæn­ kelig, men dengang da Historien blev fortalt, i Slutningen af forrige Aarhundrede, kunde den være hændt hver Dag. Handlingens Midtpunkt, Cyklen, var ganske vist heller ikke Nutidens bekvemme Cykel, men dens Forgænger, den høje Bicycle, en ganske anderledes imponerende Maskine. København havde set de gamle Velocipeder komme og atter forsvinde. De havde deres store Tid i Sommeren 1869. I de Aar, der fulgte, blev Københavnerne nu og da erindret om deres Eksistens, saaledes i Sommeren 1876, da et engelsk Selskab udførte nogle glimrende Kunststyk­ ker paa den gammeldags Velocipede paa Kunstnerplænen i Tivoli. Redaktøren af „Industri-Tidenden“, Anton Steen- berg, der i sin Tid som den første havde indført Velo­ cipeden hertil fra Paris, benyttede denne Lejlighed som saa mange andre til at tale dens Sag. Han mente, at den maatte kunne gøre Lykke i København igen.2) Det skulde dog vare nogle Aar, før Københavnerne a t­ ter begyndte at cykle, og da blev det ikke de gamle Velo­ cipeder, der kom til Ære og Værdighed igen, men de høje Bicycler, der langsomt erobrede Byen. København var dog vist ikke den danske By, der først lærte dette sensationelle Køretøj at kende. Det var Odense. En odenseansk Farvehandler, T. M. Thomsen, der an ­ vendte en gammel Velocipede paa sine Forretningsture ud i Landet, læste i 1870’erne om de høje Bicycler og bestilte sig en i England.3) 1) Efter C. T. 1890. Nr. 33. S. 291. 2) Ind.-T. 16. 7. 1876. 3) C. T. 1890. Nr. 7. S. 57.

28