HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Interiører fra københavnsk Lavsliv i det 17. Aarhundrede 3 7 1
Magistraten om, hvorledes det kunde være gaaet til, at den havde givet Lavene nye Skraaer, og at de oven i Kobet deri kunde sige, at det var sket »med vor elske lige Rigens Raads Raad og Samtykke«. Magistratens Svar er desværre ikke bevaret, men man kan tænke sig, at den har klaret sig nogenlunde paa sam me Maade, som da den 1633 var kaldt op paa Slottet for at svare paa, hvorfor den kongelige Forordning af 1631 om Oprettelse af offentlige Bagerboder ikke var gen nemført og Bagerne ikke tilholdt at efterkomme, »hvad Hans Majestæt havde befalet for to Aar siden«, hvoref ter Bagerne ikke maatte sælge Brød i deres Huse fra Vinduerne eller andet Steds, hvor det lystede dem. Ma gistraten svarede derpaa og undskyldte sig »saa vidt mu ligt«, som det hedder i Beretningen. I dette »saavidt mu ligt« skinner det klart igennem, hvor svært det har væ ret at føre Teorierne ud i Livet. Dette Eksempel er ikke det eneste, der viser os, hvor passivt i det hele Samfundsmekanikken har virket. Der vrimler af dem. Navnlig er Lavslivet, saaledes som det udviklede sig det 17. Aarhundrede igennem, et talende Vidnesbyrd herom. De enkelte Lav ha r ubetinget kun rettet sig ef ter, hvad der passede dem selv. En af Grundene hertil er den Fornyelse, Lavene un dergik ved den store Indvandring fra Tyskland, hvorved de blev Genstand for Paavirkning af Skik og Brug der fra; men den dybeste Aarsag er vel nok den, at der i det 17. Aarhundredes Midte var vaagnet en ret stærk Borgerfølelse, der vel ikke i særlig Grad for Haandvær- kernes Vedkommende gav sig Udslag i aaben Opposition, men dog fyldte dem med en levende Selvbevidsthed. Et Eksempel herpaa frembyder blandt mange andre Bagerlavet, og da det for et Par Aar siden udkomne Fest skrift af Arkivar IL Hjorth-Nielsen paa Grund af Plads
25*
Made with FlippingBook