HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Runestenene ved Rundetaarn

363

taain og skildrer37, hvorledes der langs Siderne af Snegle­ gangen var opstillet „talrige Runesten, hensynsløst fjer­ nede fra deres oprindelige Steder. Uden Indskrifter, der kan fortælle, hvorfra de kom, eller hvad de betyder, staar de — snavsede, unyttige og forsømte, men de skal flyttes til Universitetsbibliothekets nye Have, naar den er fær­ dig“. Hvor han har denne Oplysning fra, og om den er rigtig, kan ikke siges, men hvis der virkelig har været noget om Sagen, er det et ganske interessant Vidnesbyrd om, at man fastholdt den gamle Tanke, at Runestenene var Litteratur-Mindesmærker, snarere end Museums­ genstande. Mærkelig nok synes der ikke at findes noget Billede af Trinitatis Kirkegaard eller Rundetaarn, med Rune­ stenene paa, skønt man skulde tro, at det kunde have fristet en Kunstner. Maaske dukker der engang ved Lejlig­ hed en Tegning eller et Maleri op, men indtil da maa vi lade en fransk rejsende38 tolke den Stemning, disse Mindesmærker vakte. „Anbragte paa vældige Afsatser, i massiv og dunkel Oprindelighed, i ærværdig Majestæt, danner disse Gaader i Sten den ejendommelige Opgang til Universitetsbiblio- theket og Christian den Fjerdes Taarn. Mere end een Gang ha r jeg, enten naar jeg kom eller gik, set oppe paa Toppen af dette Rune-Taarn en Stork, som en levende Hieroglyph. Den tegnede sig mod den blaa Himmel. Det var som en Ibis paa en af Faraonernes Pyram ider“. KILDER OG HENVISNINGER. O Erik Pontoppidan: Marmora Danica. I. 1739. S. 111 f. 2) Victor Hermansen: Oprettelsen af „Den kongelige Comm ission til Oldsagers Opbevaring“ i 1807. Aarbøger for nordisk Old- kyndighed. 1931. S. 265-320. — : C. J. Thom sens første Mu­ seum sordning. Aarbøger for nord. Oldkynd. 1934. S. 99-122.