HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Victor Hermansen

362

med 100 Rbdl. N. V., hvorved man udbad sig Conducteu- rens Hjælp ved Arbejder, som maatte ønskes udført i Frem tiden“. C. J. Thomsens Regnskab giver os yderligere et Par Smaatræk. Fire Politibetjente fik 5 Rdl. „for at løbe foran den store Runesten og gøre Plads“ ; en Kældermand og Glasmagasinets Folk fik 2 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. for at gemme Redskaber Natten over; Fejekonen i Rundekirke 1 Rdl. for at feje efter de dér indlagte Materialier; Underoffice­ rerne, Soldaterne, Stykkuskene og Vognmandskarlene til­ sammen 20 Rdl. til Drikkepenge; og Graverkarlene for „at opkaste de nedtraadte Grave“ 3 Rdl. Et Par Aar senere beskæftigede Thomsen sig paany med Opstillingen af Runestenene, selv om det nu kun dreje­ de sig om deres fordelagtige Præsentation. I Juni 1821 lod han nemlig „alle de Nicher paa det astronomiske Taarn, hvor de gamle Sten staar, stryge med Limfarve“, ialt ti Stykker å 24 Kvadratalen å 6 Sk. Og samme Aar blev et Runemonument, som kom fra Løvenholm (nu kaldet Gesing-Stenen Nr. 1), opstillet inde i selve Kirken paa en forhøjet Fod i den nordre Gang, som førte op til Sakristiet35. I 1832 maatte Museet flytte fra sine snævre Lokaler paa Trinitatis Korloft og fik anvist nye og større paa Christiansborg Slot, men Runestenene fik Lov til at blive staaende. I 1854 flyttede Museet igen fra Slottet til det endnu rummeligere Hjem i Prinsens Palais, men stadig fik Runestenene Lov til at blive staaende. Først da Mu­ seets Forhold efter Thomsens Død blev omordnet, og J. J. A. Worsaae blev Leder, blev Runestenene i Marts 1867 flyttet fra Rundetaarn og opstillet i den ny-indrettede Runehal i Nationalmuseet36. Forinden synes der dog at have været en anden Plan fremme om deres Anbringelse. Englænderen Horace Mar- ryat, som var her i Oktober 1858, besøgte ogsaa Runde-