HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Victor Hermansen
344
hans Bislag og Kælderhals, som blev afkørt hans Hus den 25. August 1652, da den store Sten blev kørt her igennem Byen, som kom fra Tirsted“, og den 30. August vurderede de Skaden til 8 Rdl., „idet Bislaget og Kælder halsen er ganske slaget i Stykker og spoleret, saa at det ikke kan repareres“. Paa Bagsiden af Tingsvidnet kvitte rer Christen Tuesen den 22. Marts 1653 for de 8 Rdl., som Ridefogeden „efter Lensmandens Befaling“ udbetalte ham. Det andet Bilag (Nr. 9) repræsenterer ogsaa en Udgift paa 8 Rdl.. Ridefogeden havde „laant et stort nyt Anker- tov, som kostede første Køb 90 Daler, til at lade slæbe en stor Sten, med Runebogstaver paa, fra Tirsted Kirke og her til Nysted“, men derved blev det „ilde fordærvet og skamferet midtpaa af Stubbe og Sten, som det var ved Sluffen belagt(?)“. To sagkyndige, Skipperne Hans Gul landsfar og Peder Kamper, vurderede Skaden til 8 Rdl., og det Beløb maatte Ridefogeden altsaa ogsaa ud med. Det tredje Bilag (Nr. 10) er atter et Bytingsvidne fra Nysted, denne Gang fra Mandag den 13. Februar 1654. To Borgere, Chr. Andersen og Eiler Jensen, var blevet anmodet om at vurdere den Skade, Peder Christensen i Nysted „havde bekommet paa hans Hus og Bislag, da den store Runesten blev slæbt igennem Byen“ Onsdag den 25. August 1652. De havde synet Ødelæggelsen Da gen efter (26. Aug.) og ansat den til 16 Rdl., skønt de maatte indrømme, at „den fattige Mand“ ikke for det Beløb kunde opbygge sit Bislag igen. Det er saa meget mere mærkeligt, som Uheldet ikke kunde kaldes hænde ligt. De to Synsmænd siger udtrykkeligt, at Holeby Tre- dings og Skottemark Tredings Mænd, da de kørte den store Sten herigennem Nysted, forsætligt gjorde ham den Skade paa hans Hus, „hvilket de vel kunde have muligt afværget, dersom de ellers havde det villet gjort.“ I alt havde altsaa Transporten af Tirsted-Stenen kostet
Made with FlippingBook