HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Victor Hermansen

342

K l e m e n s k e r - S t e n e n Nr . 1 (Nr. 399) „nok en sammesteds tagen af Lundhøy“. Ø s t e r L a r s k e r - S t e n e n Nr . 1 (Nr. 397) „i St. Laurs Kirke ved Vaabenhuset en Sten“. Ø s t e r M a r i e - S t e n e n Nr . 1 (Nr. 390) „i Mar- kier Sogn ved en Bæk ved Guldenesgaarden en Sten“. Eet var imidlertid at udsende en saadan Ønskeseddel, noget andet, hvormange af Ønskerne der blev opfyldt. Og det er jo tilstrækkelig bekendt, at Flertallet af de indkræ­ vede Sten fik Lov til at blive staaende ude i Landet. Kongebrevets vage Udtryk og Besværlighederne ved T rans­ porten har sikkert tjent de fleste af Lensmændene som gode Undskyldninger, og da Ole Worm kort efter døde, i 1654, gik Afleveringen helt i Staa. Nogle Runesten var dog blevet indsendt, men Eftertiden har kun Grund til at være taknemmelig over, at deres Tal ikke var særlig stort. I Stedet for at blive sikrede mod Ødelæggelse blev de netop her udsat for Tilintetgørelsen, og vi faar derved det mærkelige Forhold, at de forsøm­ melige Lensmænd i Virkeligheden blev Mindesmærkernes Bevarere. Worm har selv ikke efterladt sig nogen F o r­ tegnelse over de indkomne Sten, men ved at sammenligne hans Liste med de endnu eksisterende Monumenter skul­ de man gennem et simpelt Regnestykke nok kunne ud ­ finde dem. Man kan imidlertid ogsaa gaa en anden Vej. I Brevet blev det paalagt Lensmændene, at de skulde for­ lange Bevis for de afleverede Sten, og man maatte derfor formode, selvom det ikke direkte siges, at disse skriftlige Tilstaaelser har skullet tjene som en regnskabsmæssig Dokumentation. Det vilde derfor ikke være usandsynligt, at man kunde finde Kvitteringerne som Bilag ved Lens­ regnskaberne, og maaske kunde man endda sammesteds faa yderligere Oplysninger om Indsendelsen. En Gennem