HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

C. Luplau Janssen

3 2 0

1741 om Penge til In strum en te r derved, at T aa rn et 1111 efter Søren Matthiesens Død »atter er komm et i a strono ­ m isk Brug«. Under Horrebow ram te den største Ulykke Observa­ toriet. Det brænd te den 21. Oktober 1728 samm en med Universitetsbiblioteket og en stor Del af hele S taden Kø­ benhavn, Observatoriet blev to talt ødelagt, de nye In ­ strum en ter og den historiske In strum en tsam ling og T y ­ cho Brahes store Himmelglobus gik til Grunde. Værre var det, at sam tlige Rømers og Horrebows Observationer bræ nd te op. Det var ikke alene fo r Observatoriet, men for hele Astronom ien et uerstattelig t Tab. Dette er mere end en stemningsfuld Nekrolog. Ved de moderne Undersøgelser er det af Vigtighed at angive F ixstjernernes F ly tn inger i T idens Løb, deres Egenbevægelser. Disse sm aa S tørrelser bestemmes ved Sammenligning mellem P ladser p aa H im len bestem t med saa store T idsm ellem rum som muligt. Vor ældste Kilde nu er Jam es Bradleys Katalog fra 1755. Havde vi ejet Rømers Observationer, vilde vi have kun n e t benytte n ø j­ agtige Observationer, der var 60— 70 Aar ældre, hvorved Nøjagtigheden vilde være blevet kendelig forøget. De b e ­ varede Rester i T riduum er lige a k k u ra t nok til at fo r­ tælle os om den høje Kvalitet af det tab te Materiale. E fte r B randen kom Observatoriet p aa R undetaa rn a l­ drig rigtig m ere p aa Fode igen. Selve Genopbygningen gik langsom t, og fø rst i Begyndelsen a f 1740’erne var Observatoriet p aa ny i nogenlunde b ru g b a r Stand. Vi ved saaledes, at der blev ind fo rsk revet en stor K vadrant fra Langlois i Paris. Der kom ogsaa E rstatn ing baade for Meridiancirklen og Urene; det ved vi dels direkte gennem Beretning om Bevillingen, og dels besidder vi ogsaa Observationer ud fø rte med disse Instrum en ter. Horrebow var e fte rhaanden blevet stæ rk t til Aars, sine sidste Leveaar tilb rag te h an i Sløvhed. Hans Søn Ghri-