HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Observatoriet paa Rundetaarn
3 1 5
kert iag ttager m an de nøjagtige Klokkeslet, da S tjer nerne passerer M idtertraaden. Hvis Urene gaar rigtigt, og S tjernerne sidder fast paa Himlen, skal to S tjerner altid følge efter h inanden med samme Tidsmellemrum . Der skal altsaa anvendes nøjagtige Ure i Forbindelse med dette Instrum en t. Dette Forhold h a r altid været en alvor lig Vanskelighed. P aa Ole Rømers Tid var Penduluret — opfundet af Hollænderen Christian Huygens — netop blevet taget i Brug, og det betegnede et mægtigt F rem skridt, men dog ikke næ r stort nok til den forbedrede Observationsnøjagtighed. Lige til vor Tid h a r man stadig ved hyppige H jæ lpeobservationer m aattet bestemme Ure nes Fejl, der ofte viste sig at optræde lunefuldt. Først de allersidste Konstruktioner, de saakaldte Shortt-Ure og de piezoelektriske Kvartsure viser en Gangnøjagtighed, der kan m aale sig med S tjernehim lens Omdrejning. Hvis M eridiankikkerten er udstyret med en inddelt Cir kel, ved hvis Hjælp m an kan angive, hvor højt over Ho rizonten en S tjerne kulm inerer, kaldes den en »Meridian- cirkel«, eller et »Passageinstrument«. Ole Rømer fik hu rtig t Observatoriet i Orden og har sikkert — h ju lpet af sine Elever — anstillet mange Iag t tagelser med de nye Instrum en ter, som man ingensteds havde bedre. Ogsaa paa and re Om raader end netop i Ob servatoriets Adm inistration mæ rker m an hans ordnende Haand. Den 18. August 1685 udstedes saaledes en kon gelig Fo rordning, der forbyder Kalendere indeholdende astrologiske Spaadomme; dette er sikkert Rømers Værk; han ønskede, a t A lmanakken kun skulde yde paalidelig astronom isk Oplysning og intet andet. Ole Rømers Værk er ogsaa Indførelsen af den gregorianske Kalender her i Landet i Aaret 1700. Beregningen af A lmanakken h a r siden denne Tid altid været kny ttet til Universitetet og for det meste til Ob-
Made with FlippingBook