HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

C. Luplau Janssen

314

Himlen, der løber gennem Horizontens Nord- og Syd- punk t, H immelpolen, sam t P unk te t lodret over Iag ttage­ ren, »Zenith«. Denne Linje kaldes Meridianen. Da S tjernehim len drejer sig som en Helhed, vil S tjer­ nerne (der altsaa foreløbig tænkes at sidde fast p aa H im ­ len) altid passere Meridianen i samme O rden og i samme indby rdes T idsafstand . Ind rette r vi derfo r et Ur, der p a s­ serer gennem 24 Timer, sam tidig med at S tjernehim len d rejer sig een Gang rund t, skal dette Ur, n a a r det gaar rigtigt, altid vise samme Klokkeslet, n aa r en bestem t S tjerne kulm inerer. Tillige vil en bestem t S tjerne altid kulm inere i samme Højde over Horizonten, og af Kul­ m inationshø jden k an S tjernens Deklination udledes um id ­ delbart. Det er derfo r k lart, at det gælder om a t kunne observere T idspunk tet fo r en Stjernes Kulm ination og S tjernens Ku lm inationshøjde saa nøjagtigt som muligt. Dette sker lettest og bekvemmest ved H jælp af den af Ole Rømer op fundne og fø rst konstruerede Meridian- cirkel. Rømers »rota meridiana«, som alle senere In strum en ­ ter af denne Art bestaa r af en K ikkert, der er anb rag t nøjagtig v inkelret p aa en lang og svær Axe, der lægges nøjagtig vand ret i Retningen Øst—Vest. De Lejer, der bæ rer denne Axe, er anb rag t p a a solide, murede eller støbte Piller, som m an saa vidt muligt lader ude a f Be­ rø ring med and re Bygningsdele, s. f. Eks. Gulve. De funderes dybt i Jo rden, og p aa den Maade sik rer man In strum en te t den fastest mulige Opstilling. K ikkerten kan kun dreje sig om denne ene Axe. Hvis K ikkerten er fejlfri, vil en T ra ad m idt i K ikkertens Syns­ felt altid dække et Stykke af Meridianen. In tet In s tru ­ m ent er naturligvis uden Fejl; m an m aa derfor, som ogsaa Rømer gjorde, ved særlige Maalinger bestemme K ik k e r­ tens Fejl og tage dem med i Beregning. I en saadan K ik