HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Helligaands Kirke og Kloster 77 L in jer lige til F irkan ten s Nordøsthjørne, men at Øst­ fløjens G aardmur næppe h a r naaet videre end til Læn­ gernes ind re H jørne. Om til Gengæld Nordfløjens Gaard­ m u r h a r fo rtsa t sig til F irkan ten s østre F lugtlinje, lykke­ des det ikke at afgøre, dels af Hensyn til Træerne, men dels ogsaa af en anden Grund. I den nordligste Ende af Østfløjens Klostergang (Fig. 3 B) var nemlig Forholdene ændrede ved en senere Nedgravning mellem det ydre og det ind re Fundam en t, og i »Gangen« mellem Kampeste­ nene laa, saa dybt som i Kote 1,50, et Tømm erkryds af F y rretræ , c. 22 X 22 cm. svært, med ikke fornaglede T a p ­ hu ller næ r Enderne. Det lodrette Tømmer, som h a r staaet i disse Taphuller, er forlængst forsvundet, men paa Vest­ og Sydsiden fandtes der Rester af Egeplanker, som maa- ske h a r sluttet til det. At Tømm eret ikke kan være ældre end Renæssancetiden, er sikkert nok, og da det p aa en eller anden Maade m aa have tjen t som Underbygning for et Kar eller for en »Maskine«, er det utvivlsom t et Minde fra den Tid, da Christian 4 indrettede Klosterkomplexet som »Børnehus«, hvori der blev drevet mange industrielle Virksomheder. E t andet Minde om denne Periode er sikkert et h ø jt­ liggende F und am en t m idt i den nysnævnte Snitgrøft øst fo r Nordfløjens Midtaxe (Fig. 3 E ). Oversiden, om tr. i Kote 4, viste en p lan Mørtelflade, lagt over et Lag Mur­ stensskæ rver og begrænset af en Kant af røde Mursten i en saare uregelmæssig Rundkreds, der dog i Vest er b rud t a f et ret dybtgaaende G ran itfundam en t af smaa Kampe­ sten. Øst fo r Murstenskredsen, hvis Tvæ rm aal i N—S er 1,90 m., synes der ogsaa at have staaet en Mur, omend meget lettere end den vestre og næsten uden Fundam en t, og i Sydøst var der Rester af to Munkestensgulve, det øvre liggende lidt højere end Mørtelfladen. Snarest m aa disse M urstumper fo rk lares som Underbygning til en Ovn. Regelmæssigere, sværere og dybere liggende end dette