HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Christian Elling

372

saa i det følgende Fo raar begynde paa »Apteringen« af nævnte Plafond. Men kun godt en Maaned senere, den 18. November 1738, døde Krock. Det var for vor lille hjemlige Kunstverden et alvorligt Tab. Krock var vor eneste Historiemaler i den store Stil, »en Virtuos« kaldte Christian VI ham, Europæeren blandt lutter lokale Størrelser. Og han — den lærde Maler — Fortsætteren af de romerske Traditioner fra Marattas Værksted, var alene saa god som et helt Aka­ demi. Det er ikke uinteressant at undersøge den Krise, der indtræder i vort Historiemaleris Udvikling efter Krocks Død. Den forbereder en Stilændring, giver Roko­ koen fri Bane, og den fører samtidig til en kunstpoli­ tisk Kursændring: fra Tyskland til Frankrig. Men først maatte Krisen staas igennem; den varer i godt 3 Aar, 1738—41. Allerede i Slotsbygningskommissionens Møde den 26. November 1738 tog man Standpunkt til Sagen. Det var i første Række Christiansborgs Udsmykning, der stod paa Spil, og man drøftede strax de to Muligheder, der frembød sig for at skaffe Erstatning for den døde Hi­ storiemaler: enten at lade sig nøje med forhaandenvæ- rende hjemlige Kræfter eller at indkalde fremmede. 1 nævnte Møde besluttede man da først at tage sin Tilflugt til de to ansete Hofmalere J. S. Wahl og Andreas Møller, idet man haabede at kunne formaa dem til at udføre de store Dekorationsarbejder efter Krocks Skitser1) . Men den 3. December undslog de sig begge i Konujiissionen, da de kun var Portrætmalere; dog tilbød Wahl at ville føre Tilsyn med Arbejdet, hvis det blev overgivet til en mangeaarig »Discipel« af Krock. Vi véd ikke, hvem der sigtes til, men givet er det, at de kunstkyndige Herrer ha r anset ham for ubrugelig; ingen af de sikkert talrige Elever, der var gaaet igennem Krocks Atelier, ha r været paa Amalienborg (1860), p. 32—33 og J. Møller: Mnemosyne III (1832), pag. 171—72. J) S. B. K. Komm. Prot. 1738.