HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

HENDRIK KROGKS EFTERFØLGERE. EN GRUPPE HISTORIEMALERE OMKRING CHRISTIANSBORG. Af CHRISTIAN ELLING. D a Christiansborgs indvendige Dekoration i 1738 stod for sin Begyndelse, havde man tiltænkt Hendrik Krock en Hovedandel i den maleriske Udsmykning. Hans store historiske Kompositioner i Riddersalen paa Hirscii- holm laa kun nogle faa Aar tilbage i Tiden, den aldrende Kunstners Produktionsevne syntes endnu usvækket, og stadig nød han Christian VI’s fulde Tillid og Beundring. I Oktober Maaned s. A. blev Hendrik Krock da tilsagt til et Møde i Slotsbygningskommissionen, der først ønskede at forhandle med ham om Dekorationen af Lof­ tet i den nye Højesteretssal paa Christiansborg, belig­ gende i Fløjen ud mod Kunstkammer- og Biblioteksbyg­ ningen, det nuværende Rigsarkiv1) . Af Sparsommelig- hedsgrunde var det Hensigten hertil at benytte Krocks egen Plafond fra Kapellet i det nedbrudte Københavns Slot; dette Kæmpelærred, forestillende »Dommedag«, skulde dog øges i Bredden og Længden og følgelig ud ­ males med dekorative Tilføjelser. Krock meddelte, at han nok i Løbet af den tilstundende Vinter kunde blive færdig med de Arbejder, han havde under Hænder2), og *) R. A. Partikulærkammeret. Slotsbygningskommissionen (S. B. K.). Kommissionsprotokol 1738 pag. 267. 2) Disse Arbejder var Kartoner til Gobeliner, jfr. Mario Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i 18. Aarh. (1922) I, pag. 20—21; se ogsaa I. M. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen 24