HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Skraldemanden og Kbh.s Renlighedsforordninger i ældre Tider 3 5 9

noget rene hos Jer?« svarer: »Ja, i Julii Maaned er de upaaklagelige; men Resten af Aaret kand man neppe gaae ud uden Fare for at drukne i Skarn. Dog det er kun 11 Maaneder i Aaret; de gaaer snart«. I Slutningen af det 18. Aarhundrede var det ikke bedre med de københavnske Gader, og i en ved Aar 1798 ud ­ sendt Piece af »Simon Sandrue« (d. v. s. P. A. Heiberg)1) hedder det saaledes: »Straffes andre Stæder ved Ild og Sværd, da straffes vi ved Skarn og Skarns Mangfoldig­ hed. Saa længe det endnu var lyse Dage, at man kunde see at undvige Skarnet, gik det dog nogenlunde an; men nu, da Mørket allerede Klokken otte blænder Jorderiget2), nu, da Aften og Nat udgjøre mere end to tredie Dele af ethvert D ø g n ;............nu at plages af Skarnet, lig Øster­ landenes Folk af Græshopper, det medfører ikke blot megen Ubehagelighed, men ogsaa saare megen Skade«. Og Forfatteren vil oprigtig haabe, »at Vedkommende toge sig alvorligen af Skarnet og Skarnageriet paa Kjøben­ havns Gader, da Skoemagerne ellers letteligen kunde blive for rige, . . . .« En halv Snes Aar senere skriver Professor Callisen3), at »Kiøbenhavn ha r til alle Tider vedligeholdt det for- tiente Rygte: at den h a r skidne Gader«. Og dog h a r Kongerne og Autoriteterne idelig paalagt og paamindet Borgerne at holde deres Gaardsrum og Gader rene og ikke lade Skarnet blive liggende, men sørge for, at det blev bortkørt og henlagt uden for Byen paa de dertil anviste Steder. ') Simon Sandrue »Et Par Ord i Fortrolighed til Kjøbenhavns Magi­ strat om Skarn og Skarnagere«, Kbhvn. 1798. 2) Forfatteren sigter her til det Vægtervers, der siden 1731 blev sun­ get Kl. 20: »Naar Mørket Jorden blinder, og Dagen tager af«. Jfr. V. Fausbøll »Vægter-Versene«, Kbhvn. 1862, Pag. 4. 3) H. Callisen »Physisk medizinske Betragtninger over Kjøbenhavn«, 1ste Del, Kbhvn. 1807, Pag. 175.