HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

C arl C. C hristensen

358

ved Christian den Femtes Forordning af 21. Maj 1680, altsaa 126 Aar tidligere, men den er vistnok endnu ældre. Skralden er kommet som et nødvendigt Appendiks til alle de mange Foranstaltninger, der blev foretaget for at dæmme op for den Urenlighed, der indtil ind i det 19. Aarhundrede herskede i Københavns Gader og Gaarde, og som Myndighederne Gang efter Gang søgte at raade Bod paa; stadig strandede alt dog paa Københavnernes stæ­ dige Vedhængen ved det fra Fædrene nedarvede: Mangel paa Renlighedssans. Lidet nyttede det, at den ene Fo r­ ordning kom efter den anden med Paabud om at holde Gader og Gaarde rene. Man lod fem være lige og skaffede sig af med Husrenovationen og døde Husdyr ved at kaste alt ud paa Gader og Stræder til de Skarndynger, der i Forvejen laa der, og saa maatte eventuelle Regnskyl be­ sørge Resten. Eller ogsaa henlagde man Affaldet etc. ved Foden af Byens Volde, hvor da Byens Styrelse maatte lade Rakkeren tage sig af Aadslerne og Vognmændene af Skarnet. Intet Under, at Farsoter fandt en rig Jordbund i den urenlige By, der var som skabt til Arnested for disses Trivsel. I 1529 hærgede saaledes »Den engelske Sved« København, hvor 400 Mennesker døde paa en eneste Dag; i 1583 havde vi Pest, der bortrev 9000 Personer. Men den allervoldsomste Pest havde vi dog i 1711 — »Den svage Tid«, som Pestperioden da kaldtes — hvor der i de egentlige Pestuger fra 21. Juni til 31. Oktober døde ikke mindre end 20,822 Personer1). E t godt Begreb om, hvordan de københavnske Gaders Beskaffenhed var i den første Del af det 18. Aarhun­ drede, faar man af Holbergs »Ulysses von Ithacia«2), hvor Trojaneren paa Chilians Spørgsmaal »Er Gaderne ellers 9 F. V. Mansa »Pesten i Helsingør og København 1710 og 1711«, Kbhvn. 1854, Pag. 203 og 206. 2 ) 2. Akt 2. Scene.