HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

342

R . B erg

ved en Forordning af 25. Marts s. A. blev Indførsel af alt fremmed Glas forbudt. Man levede dengang i Merkantilismens Tegn, hvor det økonomiske Synspunkt var det, at Penge var et Lands største Rigdom. Det gjaldt derfor om at sørge for, at Pengene blev i Landet, og at man saa vidt gørligt selv var i Stand til at frembringe de Varer, Landet skulde bruge, fremfor at købe dem i Udlandet. Selv om Produktionen derved blev dyrere, blev dette dog ikke betragtet som nogen væsentlig Skade, thi man beskæftigede jo Landets Børn, og Pengene blev hjemme, hvad der blev anset for at være det vigtigste. Det er da ogsaa dette Synspunkt, der blev anlagt for de norske Glasfabrikker, og havde nu Varerne været lige saa gode og billige som de, man hidtil havde faaet fra Udlandet, havde der heller ikke været noget at indvende derimod. Men det var netop det, Varerne ikke var. I hvert Fald klagede Glarmestrene stærkt over, at det norske Glas var meget daarligt og alt for dyrt. 1768 beretter saaledes en Mester, at han fra Magasinet havde faaet 6 Kurve Glas, men det var saa slet, at han maatte sende det tilbage. Hvad der imidlertid var lige saa slemt, var den Om­ stændighed, at man ofte slet ikke kunde faa norsk Glas. Lavet var derfor nødt til paa Grund af Indførselsforbud at ansøge om at indkøbe fremmed Glas og fik ogsaa nu og da Tilladelse dertil. Ved saadanne Fællesindkøb var der naturligvis den Ubehagelighed, at adskillige Mestre ikke kunde betale. Et saadant Tilfælde foreligger 1769, hvoraf det ses, at to Mestre henstod med Betalingen paa tredje Aar. Det ved­ toges at give dem Henstand endnu i 3—4 Uger og ellers lade dem stævne. Det er aabenbart Frygten for den Slags Ubehagelig