HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh. 341 med ham. Dette afslog Worm, og Oldermanden klagede derfor til Magistraten, der foreholdt Worm og en anden Mester »deres egennyttige og interesserte Omgang mod Lavet«, hvorhos Overpræsidenten befalede Oldermanden at sende Nyboders Inspektør en Liste over, hvor mange Vinduer de to Mestre havde forfærdiget, og om nogen af dem vedblev at fremture i deres »Underfundighed«, da vilde Overpræsidenten selv skrive til Admiralitetet derom og faa en anden Ordning indført. Det vil af disse Eksempler ses, at Lavet gjorde, hvad det kunde, for at faa Ligheden i Adgang til Arbejde gen­ nemført. At Ligheden som Regel kunde gennemføres, trods de Tegn paa Afvigelser, som nu og da indtraf og varslede om forandrede Tider, laa i, at Arbejdsvilkaarene for Mestrene endnu var saa ens, at Priserne i det store og hele maatte blive de samme, saa at en Underbyden af dem ganske naturligt maatte forekomme illoyal og derfor burde paatales. Men netop fordi Følelsen af Lighed og indbyrdes lige Ret endnu var saa levende, falder det ganske naturligt, at den udfoldede sig paa et saadant Omraade som Ind­ køb af Materialier. Var der noget, det gjaldt 0111 at være ligeberettiget til, maatte det ganske naturligt blive Glas, som alle skulde bruge og alle tit havde vanskeligt ved at faa, fordi det ikke fremstilledes her i Landet, men maatte indføres udenlands fra. Det gjaldt da om at sørge for, at den mindre velhavende fik sin Forsyning lige saa vel som den rige. Derfor er det som Regel Lavet, der op­ træder som Indkøber, og saa bagefter fordeler det ind ­ købte efter enhvers Behov. I ældre Tid indkøbtes Glas hos Byens Købmænd, der indførte det fra Böhmen, Pommern eller England. 1760 fik de i Norge oprettede Glasfabrikker imidlertid Eneret paa at forsyne Danmark og Norge med Glas, og