HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Det Andræ-Heiberg’ske Venskab

3 0 3

han s ridderlighed og tro fasthed , hilser hu n i h am en av de ældste og »ædleste Venner, hun h a r mødt i sit lange Liv«. Hans venskab h a r hu n altid været stolt av »fra den første til den sidste Gang, vi taltes ved, altsaa i en a n ta ­ gelig Række Aar. Det gaaer med Venskabet, som med Vinen, begge Dele stige i Værd Aar for Aar« (3. aug. 1882). Han på sin side tilstår hende d. 6. ja n u a r 1880, at hendes m an u sk rip t til bogen om P. A. Heiberg og Thom asine Gyl- lembourg, ikke m indst skildringen av forholdet mellem Duveyrier og fru Gyllembourg — en »sand Perle« — »paa mange S teder h a r bevæget mig lang t mere, end jeg kan udsige. At m in Beundring fo r Dem kunde voxe, h a r jeg h id til b etrag tet som umuligt, men m aa dog nu in d ­ rømme, at det Utrolige virkeligt er skeet«. Tung t vejer disse o rd i den m ands mund, der d. 11. december 1856 havde skrevet: »Tillad mig im id lertid at stole paa, at De selv k jend e r mig for længe og for godt til ikke fu ldkom ­ men at fo rstaae mig, sk jønd t jeg ligesaalidt idag som no ­ gensinde tidligere er istand til at finde de rette Ord og derfo r helst tier stille«. I fru Heiberg’s enkebo sidder da de to alene med h in ­ anden og d rø fte r gammelt og nyt. Ingen pauser lamm er deres sam tale, ingen »forfærdelige Bomme« skiller de to venners veje. Men tiderne h a r skiftet: I de unge å r var h u n en andens hu stru , nu er h an en andens mand, bundet til en kvinde, som h u n altid h a r betragtet Tillad nu ogsaa mig at gribe denne Lejlighed til at bringe Dem mine varmeste Lykønskninger for den 22de, hvor De selv vil overskride denne mærkelige Grændselinie. H a l v f j e r d s i n d s t y v e A a r ! Det stemmer mig ganske høitideligt, hver Gang jeg mindes at have fyldt dem, men hver Gang mindes jeg ogsaa, hvor uendeligt meget jeg gjennem denne lange Aarrække skylder Dem, og hvor oprigtigt jeg stedse bør være Deres inderligt hengivne og taknemmelige C. A n d r æ .«