HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Det Andræ-Heiberg’ske Venskab

2 9 7

I alm indelighed vogtede h an dog over sine sønner, selv i disses voksne år, som »en Høne med Ællinger«, medens han s frue næ rm est lo ad hans overdrevne ængstelighed. Og dog var — ved siden av politikken — kæ rligheden til børnene deres samlivs eneste store fællesinteresse; i øvrigt gik de hver sine veje. I denne knugende følelse av sjælelig ensomhed, som Andræ vel selv tu rd e bære en god del av skylden for, er det da, at han, fo r dog at avvinde livet et visst m ål av lykke, søger glemsel og glæde hos sin første — og sid ­ ste — kæ rlighed. I en viss indbyrdes skinsyge undgår de to næ re venner Andræ og Krieger, så vidt muligt, at træ ffes hos fru Heiberg, og Andræ vælger til sine uan- mældte besøg i Rosenvænget netop med forkæ rlighed de onsdagaftener, da Krieger ved et spilleparti — visstnok hos Vedel’s — var fo rh ind ret i selv at avlægge visit. Vi læser av såvel den Andræ -H eiberg’ske som den Krieger - Heiberg’ske brevveksling, hvo r overordentlig hyppige Andræ ’s onsdagsbesøg h a r været, hører, hvo rdan han dog gentagende h a r m åttet gå h jem med u fo rrettet æ rinde, og omvendt, hvo rdan fru Heiberg stundom fo r­ gæves h a r ventet ham . Morsomt k linger 15. november 1872 hendes spydige hib: »Andræ var ikke hos mig i Ons­ dags; hvo r kunde De [Krieger] tro, at h an vovede sig ud i et saad an t Veier«. Den samme erfaring om den dristige tindebestigers angst for at blive gennemblødt havde for resten allerede Hall gjort under et skyb rud på Vierwald- ståttersøen 1854, i øvrigt en av de ikke få scener, hvor, for a t tale spøgende, Andræ m inder en om en sart, men ædel racekat, medens vi i Hall møder en solid og b rav dansk hund. På sine aftenv isitter kom Andræ i regelen sent, og det blev oftest silde (over m idnat), inden h an gik, stundom for sent fo r fru Heiberg, som var h en ry k t over han s b e ­ søg, men gærne havde set dem hen lag t til et noget tid