HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Det Andræ-Heiberg’ske Venskab

2 8 1

»Læseballer«, der blev lyspunkterne i den unge løjtnants liv. Her blev d ram e r av Goethe, Calderon, Oehlenschlå- ger, Heiberg selv m. fl. »dandset igjennem« — dog visstnok ikke, som m an vel vilde have gjort i nutiden, med fo r­ delte roller — men av enkeltm and, oftest hu sherren selv, medens Andræ bl. a., som Martensen vil m indes, læste en in teressan t naturvidenskabelig avhandling. »Som en sand Antichrist« fo rh ind rede Andræ i øvrigt »Menighedens Til- væxt«, og med usk røm tet glæde erfarede han under sit andet pariseropho ld 1837—38, at læseballerne ikke vilde gå uden ham , og »hvor h a a rd t vi [Heiberg’s] trænge til at faae vor F o rd ring paa F ran k rig realiseret«1). To uden landsrejser avbrød »Sturm- und Drang«-perio- den i Andræ 's liv; hægge gange (1835—36 og 1837—38! søgte han — med orlov og understøttelse av fondet »Ad usus publicos« — sammesteds hen, til det »mageløse, ene- staaende Paris«, »mine m angeaarige Ønskers Maal, og den Forpligtelse, der paalægges mig, er Studiet af m in Yndlings- videnskab . . . . Og hertil komm er endnu et ikke ub eg run ­ det H aab om frem tidig at kunne opnaa den i m ine T anker ønskvæ rdigste a f alle mulige Stillinger, en Læ rerpost ved Høiskolen. N a a rA lt saaledes viser sig i R o sen sk jæ r.. ,«2), ja, da gik han, som ynglingen hos D raehm ann , »som i Blade af den flagrende Vaar« og sugede med sind og sanser al Seinestadens sødme og sol ind. Med iver og udby tte helligede h an sig sine studier, men med det lykkelige genis ævne til i ko rtest mulige tid at tilendebringe det mest mulige arbejde fand t han rigelig tid og lejlighed — men kn ap så m ange m id ler — til alskens kunstnydelse. Navnlig begejstrede den »guddommelige« Giulia Grisis sang ham over al måde; den forbavsende række sup e r­ lativer og udråbstegn, Andræ i sin ko rtfattede p arise rd ag ­ bog ka rak te rise re r den italienske sangerinde med, vidner *) Brev fra Heiberg til Andræ 22. marts 1838 (R. A.). 2) Andræ’s dagbog 1. jan. 1836 (P. Andræ: »C. G. Andræ«, II, s. 109).