HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Th. A. Muller

124

Læser i selve Kongen. Saaledes var den Modtagelse, h an i sine første Aar fan d t i København. Om den Ære, der v i­ stes ham i hans senere Aar, da h an var blevet rig og berøm t, behøver der ikke at fortælles; h an naaede jo saa højt, som en Undersaat da kunde naa: Baronisering, F e ­ tering ved F rede rik V.s Hof og Gravsted ved Siden af Københavns Grundlægger Absalon og de gamle danske Konger i Sorø. H an er til visse hverken blevet m iskendt eller ilde behand let i København. Tvæ rtimod. E fter at vi h a r talt om, hvorledes D anm a rk stillede sig til Holberg, skal vi kortelig berøre Holbergs Stilling til D anm ark , specielt til den By, som h an i de to Trediedele a f sit Liv valgte til sit Opholdssted. En D iskussion i al Alm indelighed om, hvo rvidt Holberg er »dansk« eller »norsk«, er ørkesløs, hvis m an ikke paa F o rh aa n d gør sig k lart, hvad m an fo rsta a r ved de to Ord. »Norsk« betød p aa Holbergs T id i hvert F ald ikke det samme som nu, en Mand med en stæ rk og uafhængig n a ­ tional Statsfølelse, mulig med Brod mod and re S tatssam ­ fund, f. Eks. D anm ark . At Holberg som fød t i Bergen er Nordmand, er uom tvisteligt, men det udelukker for D a­ tiden ikke, at h an ogsaa er Dansk, nem lig som Medlem af det danske Monarki. H an kalder sig som alle Nordmænd i Datiden sn a rt Dansk, sn a rt Nordm and, uden at lægge noget forskelligt deri; »mine Landsmænd« siger h an uden Forskel om Danske og Norske. Sagen er, at N ational­ følelsen i m oderne Fo rstand endnu ikke var vaagnet. Det, der band t Menneskene samm en til Sam fund, var Staten med Centrum i Kongen, der netop havde g jort Ende paa M iddelalderens Splittelse i Sm aasam fund og dannet en stor, stærk, ensrettet Organisme. »Danskerne« v a r alle den danske Konges Undersaatter, hvad Sprog de saa talte. Det var dengang det moderne; og Holberg v a r en glødende Talsm and fo r Enevælde, E nh ed og Ensret- tethed.