HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Fra »Støvlet-Kathrine«s unge Aar

5 4 9

op, havde klædt sig paa og var efter en halv Snes Minut­ ters Forløb fulgt efter hende, der var gaaet i Forvejen. Da han ikke nøje vidste, i hvilket Hus hun boede, var han gaaet forbi dette — men da kom Benthackin i Døren, vinkede og bad ham komme ind. Han var da gaaet med op i hendes Stue, hvor kun Datteren var. Benthackin havde bedt ham om at tage Plads og skænket flere Glas Brændevin for ham, saa han fik noget i Hovedet. Hun snakkede en hel Del og beklagede sig bl. a. over, at en Møllerkarl altfor ofte kom i hendes Hjem og vilde have »was zu thun« med hendes Datter. Han kom næsten hver Dag, og han vilde sikkert ogsaa komme i Aften. Derfor bad hun Harre blive hos hende og Datteren. Arrestanten var da bleven siddende, men da Tiden gik, havde han rejst sig for at gaa til sit Kvarter, Benthackin havde imid­ lertid grebet ham i Frakken og med »grædende Øjne« bedt ham om at blive, da Møllerkarlen sikkert snart vilde komme. Denne havde truet med at ville slaa hende, og da hun var alene, var hun bange for, at han vilde »mole­ stere« hende. Arrestanten vilde alligevel gaa, men netop da hørte han en komme op ad Trappen. Benthackin sagde: »Det er ham«. Arrestanten var bleven staaende bag Stuedøren, da Karlen var kommen ind, og straks ef­ ter hørte han et Skrig fra Fruentimmerne; han var da traadt frem, og den Mand, som han dengang troede var en Møllerkarl, var sprunget løs paa ham, stødt ham for Brystet og spurgt ham »hvad han havde at gøre her«. Arrestanten havde besvaret Bryststødet »mit einer derhen Maulschelle«, der havde været saa kraftig, at Møllerkar­ len var tumlet henover Gulvet; han havde dog hurtig »recolligiret« sig og var atter sprunget løs paa Arrestan­ ten for at slaa denne med sin Stok. Arrestanten havde da »stødt ham saa haard t fra sig med Haanden«, at han faldt. Da Møllerkarlen igen kom paa Benene, tog han sin Hat for at gaa. Arrestanten var imidlertid(I) gaaet