HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

33

Københavns Kommune og de store Landboreformer

munen , og disse Fæstere »i det væsentligste icke ere meget forskiællige fra andre Fæstebønder, . . . saa følger deraf, at de i Fo rordningen befalede Synsforretninger ved Overleveringen og Tiltrædelsen bør have Stæd.« Husbondens S k i f t e j u r i s d i k t i o n havde i Tidens Løb givet Anledning til mange Misbrug. Efter alt at dømme har Forholdene dog ogsaa i denne Henseende været særlig gode paa Bistrup. Det mærkes bestandig, at Godsstjuælsens Repræsentanter, Fo rvalter og Birke­ dommer, har betragtet sig som »Embedsmænd« og handlet som saadanne. Give Slip paa Skifteretten vilde man derimod ikke. Da Kancelliet udtalte et Ønske i denne Retn ing1), gjorde Magistraten opmærksom paa, at Sportlerne hørte med til Forvalterens Løn og derfor ikke kunde bortfalde uden E rs ta tn ing2). Fo r Almuens O p l y s n i n g viste Tiden sin store Inter­ esse. Næst efter Bondesagen blev det Skolespørgsmaal, som satte de fleste Penne i Bevægelse. Præsterne gik i Spidsen, det oplyste Borgerskab og fremskridtsvenlige Godsejere fulgte i deres Spor. Allerede under Clir. VI udkom en Række Skolelove. I Slutningen af det 18. Aarhundrede var det navnlig den Reventlow-Schimmel- mannske Kreds, som forstod, at det sociale Arbejde var halvgjort Gerning, om den ikke blev fulgt af vidtgaaende Skolereformer. Paa Bistrup som paa andre Steder i Landet virkede Bekostningen ofte afskrækkende. Man maa ikke være »for genereus eller liberal«, skrev Godsdirektionen i 17403), »thi disse Ting sigter til et bestandigt og ævigt Væsen og des meere haver mand at observere, at mand icke binder sig anderleedes i Dag, end mand kand u d ­ holde det i Lengden«. Adskilligt blev dog udrettet. I *) Kancellibrev 26/e 1790 Nr. 2285. 2) Skr. t. Danske Kane. 8/e 1790. Mag. Kopib. f. Bistrup Nr. 101. s) Skr. t. Ridefogden s/? 1740. Magistratsdir.’s Kopib. 3