HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
31
Københavns Kommune og de store Landboreformer
D irektionen1), at de derved bliver »vandte til Doven skab og Liderlighed og derefter uskikkede til Bonde- arbeide og Levemaade.« Saa sent som i 1783 gjorde Ejeren af Svenstrup et plump t Forsøg paa at opnaa Magistratens Medvirkning til at sætte sig ud over Stavnsbaandslovgivningens Bestem melse om, at Bøndersønner i de allerførste Barndoms- aar var fri for Hjemstavnsforpligtelsen. Mandskab fra Landsbyer, i hvilke Hovedstaden og han selv var fælles Lodsejere, som indkom paa Svenstrup Gods, foreslog han , skulde anses for at tilhøre det Gods, hvo r ved kommende var født, »uden [at] det nogensinde mellem os skal komme under Qvæstion, paa hvilket Gods det hæftende Aar er opfyldt«. Henvendelsen — som giver et Ind tryk af haa rdhændede Proprietærers Virkemaade — blev selvfølgelig afslaaet2). Saa vidt det stod i Magistratens Magt — og var for enelig med dens Interesser — h a r Magistraten altid sør get for at tage menneskelige Hensyn og bryde Brodden af Lovgivningens og Sædvanerettens værste Haardheder. Adskillige Bøndersønner h a r mod en passende Godtgø relse erhvervet Frihedspas og dermed Muligheden for at prøve Lykken andetsteds. Bystyret havde altid næret Betænkeligheder ved at opfylde Godsejernes hyppige An modn inger om mod senere Gengæld at faa udleveret Bønderkarle til Fæsteovertagelse paa deres Ejendomme. I Tidens Løb viste det stadig større Uvilje mod disse Ombytninger. Ikke alene humane Betragtninger gjorde det gældende, ogsaa Hensynet til egen Fordel førte det i Marken. Da man maa tro, skriver Magistratsdirektionen lejlighedsvis3), at enhver Godsforvalter vil sit Herskabs Vel, er det paa Fo r haand sandsynligt, at han for en god
x) Skr. t. sm. Vs 1784. Smstds. 2) Skr. t. Forvalteren 20/e 1783. Magistratsdir.’s Kopib. 3) Magistratsdir.’s Res. prot. 2% 1773.
Made with FlippingBook