HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

299

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

mer selv, siger Lange, at Lauget dog tilsidst maa sælge. »Var det ikke nu bedre end om et Par Aar? Vi faar med Guds Hjælp bedre Tider, da vil Priserne paa Huse, saa vel som paa andet, falde«. Lange havde selv opstillet en Kalkulation, efter hvilken Lauget skulde kunne have 200 å 250 Rdlr. i aarlig Rente af Købesummen, efter at Gælden var betalt1). Men Oldermand Schlegel vilde ikke vedkende sig nogen Udtalelse om, at Laugshuset maatte sælges om et Par Aar, og imødegik udførligt Rasmus Langes Projekt: »Det v ild e maaske ikke væ re saa let, som Hr. Lange og de faa med ham en ige Mestre tror, at sæ lge L augshuset til den høje Pris, de syn es at im agin ere sig; thi Stedet er baade gam ­ melt og gamm eldags ind rettet, endog saaledes, at det blot er tjenligt til sin B estemm else som Laugshus. Skulde det ophøre at være dette, maatte en H oved forand ring eller næ sten Om­ bygning foregaa, der, ligesom nye B ygn ingers Opførelse, nu for T iden v ild e koste overord en tlig m eget; hvorim od der ved nu at købe Huse til overd revn e P riser forn emm eligen ses paa, at de ogsaa ere saaledes ind retted e, at deraf kan drages over­ ordentlige Lejer uden først at bygge eller anvende betyd eligt paa Forandringer og F orb ed ringer. Men v ild e man endog antage det vistn ok m eget for højt anførte, at Lauget ved at sælge kunde naa en Købesum , af h v is Overskud efter Gæl­ dens B etaling kunde hæ ves 200 Rdlr. i aarlig R ente, saa v ild e disse dog, paa samme Maade som ved andre Lauge, være utilstrækkelige til L augsudgifterne«. Af B eløbet maatte først udstedes c. 120 Rdlr. aarlig til Laugets andre U dgifter, og »der blev altsaa, endog efter Hr. Langes høje B eregning, ikkuns 80 Rdlr. aarlig tilbage til at leje Væ relser for, hvorfor vistnok ingen tjen lig L ejlighed i d isse T id er kan erholdes, om man endog v ild e og kunde nøjes m ed langt ringere Lej­ ligheder end de, der nu haves paa Laugshuset. H ertil kom ­ mer, at Laugets Svende har, og i en D el Aar har haft, deres Herberge frit paa L augshuset. Ved dettes Salg maatte de ogsaa leje sig Herberge, hvortil deres Evne er ringe, efterd i de er i nogle Hundrede R igsdalers Gæld. End eligen bemæ rkes, at da Lauget har kunnet bestaa uden Tab ved at have et af vore *) 2. Sekr. 1809 Nr. 1839.