HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

298

hvilket Beløb Reiter erklærede sig ude af Stand til at betale. I det næste Aarti var Svendene atter borte fra Laugshuset, og nu er det Mestrene, som ikke vil have dem derind igen. Det hedder i Repræsentantskabets Fo r­ handlingsprotokol d. 14. Maj 1857: »Oldermanden gjorde Forsamlingen bekendt med, at Værten paa Laugshuset Schnell staar i Begreb med at indgaa Kontrakt med Sven­ dene om at modtage Herberget for dem, i hvilken Anled­ ning ban forlangte Bestyrelsens Betænkning, om den vilde give sit Minde til, at ban afbenytter saavel sit eget Lo­ kale hertil, som ved enkelte Lejligheder afbenytter 1 . Sal hertil. Forsamlingen nægtede aldeles at give sit Minde til, at Laugshuset afbenyttes til ovennævnte Brug«. Der­ med var Svendene altsaa paany udelukkede, formodentlig for sidste Gang, da hele Laugsordningen kort efter blev ophævet. 5. LAUGSHUSET SÆLGES. Skræderne var gennemgaaende glade for deres Laugs­ hus; men i et saa stort og saa uroligt Laug kunde der jo altid let samles et Mindretal, som. mente noget andet. Dette skete saaledes i 1809, da Laugsstyrelsen paa Grund af Underskud i Kassen saa sig nødsaget til at foreslaa Opkrævning af et ekstraordinært Bidrag hos Laugets Medlemmer. Langt den største Del af Mestrene, ialt 285, gav deres Tilslutning hertil; men et Mindretal paa 23 Mestre, ledede af Skrædermester Rasmus Lange, prote­ sterede derimod og foreslog at hjælpe Kassen paa Fode ved at sælge Laugshuset. Lange begrundede sit Forslag med, at Huse og Gaarde netop nu blev saa godt betalt, og at Huset dog kun var en Byrde for Lauget, som aldrig kunde have den rette Opsigt med saa stort et Sted. »Thi de mange Reparationer, saadan et Gavlhus behøver, og de mange Skatter, som hefter derpaa i disse Tider, gør, at Lauget ikke kan bestaa dermed«. Oldermanden indrøm-